Vil coronakrisen sætte en stopper for madspild?

Af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad og
Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer

DEBAT: Hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen ca. 700.000 tons fødevarer i Danmark. De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Den nuværende COVID-19-krise kan måske få danskerne til at blive mere nøjsomme. Vi køber sjældent, men stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner. Men madplaner er noget, som danskerne er begyndt at tage til sig allerede inden coronakrisen.

40 % af danskerne laver madplaner

Faktisk viser Landbrug & Fødevarers og Stop Spild Af Mad’s nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden coronakrisen, at 40 % af danskerne laver madplaner og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser 55 % af danskerne en række fordele ved at lave madplaner.

Det påfaldende ved undersøgelsen var dog, at næsten alle kunne blive enige om, at de i fremtiden gerne vil undgå madspild. Størstedelen af de danske husholdninger smider nemlig fødevarer ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato. Faktisk er det kun 5 % som selv siger, at de aldrig smider mad ud. Samtidig svarer halvdelen af danskerne, at de gerne vil smide mindre mad ud.

Datovarer er populære

Halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at fx. madspilds-apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Nøjsomhed og sparsommelighed

De nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i disse nye krisetider. Noget tyder på at man planlægger, inden man tager ud og købe ind i supermarkedet. Man bestræber på at besøge supermarkedet højst een gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og køkkenskabet.

“Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskogebøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne”.

Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskogebøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Ser man på vores nabo England, er de engelske husholdninger allerede i fuld gang. De nyeste tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) tyder på at englænderne er begyndt at passe bedre på maden under coronakrisen.

WRAP bestilte en britisk repræsentativ undersøgelse, der blev udført online fra i april i år med over 4.100 voksne. De vigtigste konklusioner var englænderne har bedre styr på deres mad under lockdown, de planlægger mere og bruger mere op, de fryser maden og udnytter resterne.

Denne nye coronakrise-opførsel blandt de engelske husholdninger fører til en rapporteret reduktion af madspild på 34 % i kategorierne kartofler, brød, kylling og mælk. De engelske husholdninger handler i butikker sjældnere og køber flere varer ind ag gangen, når de handler. 95 % svarer, at de gemmer rester, laver mad til flere dage og laver indkøbslister. 97 % svarer, at de benytter fryseren mere. Næsten ni ud af ti engelske husholdninger er enige om i at “madspild er et vigtigt nationalt emne”.

Alt tyder på at dansk økonomi vil blive hårdt ramt af pga. COVID-19 og ifølge regeringen kan coronakrise udløse fald i BNP på mellem 3 og op mod 6 procent. Siden starten af coronakrisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige.

Om danske husholdninger vil følge vores naboers eksempel, vil kun tiden vise. Men noget tyder på at nøjsomhed og sparsommelighed er ved at blive danskernes nye hverdag – og vi er begyndt at være endnu mere opmærksomme på at undgå madspild.

Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egne holdninger. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk