Foto: Ulrik Jantzen

Regeringen: Klimaneutral affaldssektor i 2030

KORT NYT: Regeringen offentliggjorde mandag en ny strategi for affaldssortering, der har til formål at fremme mere sortering, mindre spild og begrænsning af import af skrald fra udlandet til fjernvarme.

Øget affaldssortering vil resultere i færre afbrændinger til f.eks fjernevarme og vil dermed formindske CO2-udslippet markant. 

Affaldssorteringen har hidtil været op til hver enkelt af landets 98 kommuner, men med den nye strategi skal affaldssortering strømlines, så alle kommuner sorterer korrekt i de ti grupper.

De nye sorteringsgrupper er: mad -, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.

Sorteringsstrategien forventes at mindske det samlede nationale CO2 udslip med 3,6 pct, da affaldsforbrændingen, som det ser ud til lige nu, vil resultere i et CO2 udslip på 1,5 mio. tons frem mod 2030.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) understreger de muligheder, strategien vil skabe:

”Vi skal vi give alle de danskere, som gerne vil hjælpe den grønne omstilling på vej, mulighed for at gøre en indsats selv, når de sorterer deres affald hjemme i køkkenet og på genbrugspladserne”, siger han.

Man skal som borger derfor forvente at have 2-4 spande med flere rum til de ti typer affald stående i sit hjem.

Kilde: Regeringen.dk