Af Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet
DEBAT: Corona-pandemien, og den nedlukning som verden lige nu befinder sig i, har direkte indvirkning på klimaet: Der svømmer delfiner i Venedigs kanaler, og himlen over New Delhi er blevet blå.
Men den globale nedlukning under COVID-19 skaber kun et øjebliks åndehul for klimaet. Coronakrisen vil skabe og forværre eksisterende økonomiske og humanitære udfordringer side om side med de udfordringer, som klimaforandringerne allerede har skabt og fortsat skaber.
Spørgsmålet er nu, om vi som menneskehed formår at bruge krisen til at gennemføre den grønne omstilling. Ganske som corona-virussen ikke respekterer nogen grænser, gør drivhusgasserne det heller ikke.
Vi skylder børnene at handle nu. COVID-19 og konsekvenserne af klimaforandringerne udgør en kæmpe risiko for børns fremtid. Hver for sig og tilsammen skaber de en krise for børns rettigheder jorden rundt.
“Ganske som corona-virussen ikke respekterer nogen grænser, gør drivhusgasserne det heller ikke. Vi skylder børnene at handle nu. COVID-19 og konsekvenserne af klimaforandringerne udgør en kæmpe risiko for børns fremtid”
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Verden har samlet set skabt fantastiske forandringer for børn i løbet af de seneste årtier. Men konsekvenserne af klimaforandringerne truer børns sundhed, beskyttelse, uddannelse og overlevelse. Hvis vi ikke sætter alt ind på at stoppe klimakrisen over de næste 10 år, når vi ikke Verdensmålene – og da slet ikke de mest sårbare befolkningsgrupper.
Klimakrisen går på tværs af generationer. Den påvirker børn lige nu og i fremtiden. Børn er blandt de mest sårbare over for konsekvenserne, og de vil betale den største pris, samtidig med at de bidrager allermindst til forværringen. Børn ved godt, at de kommer til at arve en forurenet planet. Klimakrisen repræsenterer vitterligt en chokerende fralæggelse af den ene generations ansvar over for den næste.
Klimaforandringerne berører alle børn. Men de mest sårbare er de marginaliserede og udsatte. Børn, der lever i de lande, som oplever de største konsekvenser af klimaforandringerne.
Ifølge UNICEF lever cirka en halv milliard børn i områder truet af oversvømmelser. 160 millioner børn bor, hvor der er tilbagevendende tørke. 115 millioner børn bliver udsat for cykloner. Alt sammen naturfænomener, som er livsfarlige for børn.
De lever i fattigdom i lande, der ikke har ressourcer til at forebygge ødelæggelsen eller øge modstandsdygtigheden, og som ikke kan brede et socioøkonomisk sikkerhedsnet ud under dem. Lande, som har vanskeligt ved at komme på fode igen efter orkanen, jordskælvet eller oversvømmelsen. Lande, som ofte allerede er plaget af konflikt.
Risiko for ulighed
Klimaforandringerne øger risikoen for endnu dybere ulighed på tværs af grupper, grænser og generationer. Det betyder, at de børn, som i forvejen står bagerst i køen til at nyde godt af de positive forandringer på globalt plan, kommer endnu længere bagud, og mange vil dø undervejs. Det har vi set over de seneste mange år, og det ser vi lige nu. COVID-19-nedlukningen i lande, som i forvejen er plaget af klimaforandringer og allerede kæmper for at skaffe mad nok til alle, trues nu af sultkatastrofer.
Verdensbanken vurderer, at klimaforandringerne kan skubbe yderligere 100 millioner børn ud i fattigdom i løbet af de kommende 10 år. Gør vi ikke noget, vil det tal stige.
FN advarer om, at mange familier vil blive tvunget til at vælge mellem sult og migration i jagten på overlevelse. Undervejs er børnene uhyre sårbare. Vi vil se flere og flere børn, hvis overlevelse og trivsel afhænger af humanitær bistand, fordi klimaforandringerne påvirker levebrød, sundhed og politisk stabilitet. For der er også en tæt sammenhæng mellem konsekvenser af klimaforandringer og konflikt mellem mennesker.
Børnerettigheder fraværende i klimatiltag
Børns rettigheder er stort set fraværende i diskussionerne og beslutningerne om klimarelaterede tiltag – til trods for klimaforandringernes katastrofale konsekvenser for børn og den globale bevægelse ledet af børn og unge, der er vokset, siden Greta Thunberg indledte sin skolestrejke.
Verdens lande tog et vigtigt skridt i den rigtige retning, da de inkluderede børns rettigheder i forordet til Paris-aftalen, men det er ikke nok. Der skal langt mere til internationalt, regionalt og i de enkelte lande.
Børn, og deres rettigheder og tarv, bør være omdrejningspunktet for de processer og politikker, som i sidste ende afgør, hvorvidt de arver en beboelig planet eller ej. Vi er nødt til at lytte til børnene og skride til handling for at sikre deres fremtid.
“Verdens lande tog et vigtigt skridt i den rigtige retning, da de inkluderede børns rettigheder i forordet til Paris-aftalen, men det er ikke nok. Der skal langt mere til internationalt, regionalt og i de enkelte lande. Børn, og deres rettigheder og tarv, bør være omdrejningspunktet for de processer og politikker, som i sidste ende afgør, hvorvidt de arver en beboelig planet eller ej”
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Det er vigtigt at holde fast i, at vi stadig har muligheden for at ændre retningen for klimaforandringerne. Vi kan stadig nå at sikre børns rettigheder og fremtid. Hvis vi adresserer årsagerne til og effekten af den globale opvarmning og lytter til børnene, har vi en chance. Vores kamp for klimaet hænger uløseligt sammen med vores kamp for børns rettigheder.
Begge dele skal prioriteres nationalt såvel som i den danske udenrigs- og udviklingspolitik. Lige nu støber vi fremtidens generationer. Vi skal sørge for, at de trives, er engagerede og har mod på fremtiden.
De skal kunne leve fredeligt side om side og have en bæredygtig tilgang til verden omkring dem. Og de skal udstyres med redskaber, der gør dem i stand til at udvikle løsninger på de udfordringer, som vil opstå, når de bliver voksne.
Det er vores ansvar. Og det er lige nu.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk