Af Pernille Weiss
Medlem af Europaparlamentet
Konservative
DEBAT: Min mor sætter lysestumper ned i de tomme fyrfadslyseholdere. Så al stearin hos mine forældre bliver brugt op til sidste dråbe. Det har mor altid gjort. Lavvande i familieøkonomien eller ej, så har affald altid haft en værdi, der er højere end blot at blive smidt i skraldespanden.
Men egentligt er cirkulær økonomi jo bare gammel vin på nye flasker. Men også en vin, vi i mange år har glemt, at vi havde liggende i et bageste rum i vinkælderen og som i disse klima-klemte tider skal op i lyset, så den kan folde sig ud i fundamentet under den grønne omstilling og fremtidens leveregler for omgang med klodens ressourcer.
Danmark er førende
Faktisk er Danmark førende på en lang række områder inden for den grønne omstilling. Det er vores helt store held. Af to årsager:
1) Vi er en af verdens mindste eksportnationer og handel med udlandet er vores hovedpulsåre af indtjening til samfundet.
2) Vi er på grund af vores størrelse ude af stand til at gøre en forskel for kloden klima alene i vores egen CO2-adfærd. Men verden omkring os – det indre marked i EU og de globale – har mere end nogensinde brug for dansk erhvervslivs mange grønne løsninger. På den måde kan vi tjene penge til at blive ved med at være en af verdens mest innovative klimanationer, samtidigt med, at vi gør de langt større lande i stand til at levere de CO2-reduktioner, der er behov for.
Cirkulær økonomi – eller min mors gamle vin – er en hjørnesten i den grønne omstilling. Forskellen mellem min mors snusfornuft og det smarte navn er sådan set bare en masse økonomiske incitamenter og praktiske infrastrukturer, der trænger til at både danske politikere og os i EU tager den cirkulære økonomi mere alvorligt, så vi kan aktivere alle potentialerne heri.
Op til 13.000 nye job
Alene i Danmark anslås den cirkulære økonomi at have potentiale til i 2035 at levere en stigning i BNP på 0,8-1,4%, skabe 7.000-13.000 nye job og reducere vores CO2-aftryk med 3-7%. Med andre ord er den cirkulære økonomi uundgåelig, når vi skal levere på vores 70%-målsætning i 2030. Vi kommer dog aldrig i mål med vores meget ambitiøse klimamål, uden de rigtige rammer i EU-regi. Derfor er det en dagsorden, jeg engagerer mig meget i.
Det er uomtvisteligt nødvendigt at den europæiske økonomi som helhed bliver cirkulær, og gør vi det rigtigt og rettidigt, vil vi stå meget stærkere på de globale markeder. Emnet er ikke nyt på EU-dagsordenen og der er da også allerede i EU-regi, gennemført en lang række tiltag, som skal fremme den cirkulære økonomi. Så langt så godt – vi er dog stadig ikke i mål. Det er nemlig afgørende, at vi får lavet et velfungerende indre marked for handel med affald.
Affald som ressource
Affald er i sagens natur – og som min mor jo siger – en vigtig komponent i den cirkulære økonomi og skal ses som en ressource og derfor handelsmæssigt behandles som en ressource. For at kunne udnytte affald bedst muligt, er det vigtigt at forskellige typer affald bliver genanvendt der, hvor det giver mest mening.
Vi er mange små lande i EU og er hver især eksperter på forskellige områder – dette gør sig også gældende for den cirkulære økonomi, hvor vi trænger til at tage skyklapperne af og række ud over egne grænser, for at gøre markedet for affaldstyperne stort nok til at det kan fungere på markedsvilkår.
Vi skal selvfølgelig ikke transportere al affald på kryds og tværs af Europa, men det er heller ikke altid optimalt, at vi hver især bygger store og dyre genanvendelsesanlæg klods op og ned af hinanden, ligesom det er skørt, ikke at sikre stordriftsfordele af smalle affaldstyper.
Derfor er det vigtigt at vi uden hindringer kan transportere relevant affald på tværs af grænser og således udvikle et frugtbart indre marked for forskellige affaldstyper. Det skal vi have gang i hurtigst muligt.
“Derfor er det vigtigt at vi uden hindringer kan transportere relevant affald på tværs af grænser og således udvikle et frugtbart indre marked for forskellige affaldstyper. Det skal vi have gang i hurtigst muligt”
Pernille Weiss, MEP, Konservative
Vi skal forske og innovere
Ligeledes er det vigtigt, at vi fortsætter med at forske i genanvendelse. Der er desværre i dag alt for mange produkter, der kun bliver brugt én eller ganske få gange. Det sker, fordi det praktisk ikke er muligt at genbruge og derfor er der ikke noget marked herfor. Derfor skal vi forske og innovere i hvordan vi mest optimalt genanvender og vi skal lovgive, så vi ikke producerer unødigt meget skrald.
Kommissionen skal præsentere en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi allerede i første kvartal af 2020. Det er nærmest nu. Jeg ser selvsagt meget frem til at læse – og om nødvendigt at udfordre – denne og til at følge op så den cirkulære økonomi bliver en vindersag for miljøet, klimaet, danske og europæiske virksomheder.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk