mikael@klimanyt.dk
- Børnebogsforfatter fokuserer på klima i ny bog - 8. juli 2020
- KLIMANYT lukker – tak fordi du læste med - 7. juli 2020
- Lea Wermelin: 2,9 mio. fugle er forsvundet. Det vil nyt sprøjteforbud nu afhjælpe - 29. juni 2020
Samtlige partier i Folketinget blev onsdag i denne uge enige om fordelingen af forskningsreserven på 1,9 milliarder kroner i 2020. Det tegner godt for den grønne omstilling, lyder fra Dansk Industri. Ingeniørforeningen mener at forskningsreserven ikke gives et stort nok løft. Hos politikerne er der ikke overraskende begejstring over den brede aftale.
Forhandlingerne om forskningsreserven har siden 2011 været et fast forankret element af finanslovsforhandlingerne. Reserven udgør hvad der svarer til omkring 8 procent af det samlede offentlige forskningsbudget – et budget som er på lidt over 22 milliard kroner i 2020. Hos Dansk Industri vækker gårsdagens aftale om forskningsreserven for 2020 glæde:
“Det er rigtig godt at forskningsministeren har fået alle folketingets partier med i aftalen. Det er et vigtig signal, at alle er enige om, at der skal øremærkes halvanden milliard kroner til den grønne forskning, siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri.
Hos Ingeniørforeningen (IDA) mener man at reserven ikke løfter nok. Ifølge IDA skal der afsættes langt flere midler til den hjemlige forskning, hvis Danmark skal sikre både vækst og velstand, lyder det fra organisationen.
Formanden for IDA Thomas Damkjær Petersen mener ikke, at Danmark kan leve med at ligge under OECD-gennemsnittet, hvis man ifølge ham skeler til, hvor mange midler vi prioriterer til den offentlige tekniske og naturvidenskabelige forskning,
”Flere af de midler, der er afsat tilgår den hjemlige tekniske og naturvidenskabelige forskning, hvilket er glædeligt. Det ændrer dog ikke på, at den hjemlige forskning trænger til at mærkbart løft, hvis vi vil understøtte de gode muligheder, der er, for at vores universiteter sammen med virksomhederne kan komme med grønne løsninger. Det kræver større investeringer, og derfor bør Danmark have en ambition om senest i 2030 at investere 1,5 procent af BNP i offentlig forskning, og ikke som i dag at fastholde niveauet på 1 procent,” siger IDA-formanden.
Hvis målet med en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent i 2030 skal nås, mener Dansk Industri, at der skal investeres målrettet i forskning, der kan bidrage med nye bæredygtige løsninger.
“Vi ser aftalen som et første vigtigt skridt, men vi håber at ambitionsniveauet bliver endnu højere næste år, således at den grønne forskning løftes med yderligere 1,5 milliard kroner frem mod 2022”, siger Mette Fjord Sørensen.
Forskningsreserven er en konkret udløber af den såkaldte globaliserings-aftale fra 2006, hvor politikerne besluttede sig for konkret at prioritere forskningsmidlerne.
Begejstring på Christiansborg
Hos politikerne på Christiansborg, er der begejstring over aftalen hele vejen rundt.
“Det er en historisk stor satsning på grøn forskning. Selvfølgelig har vi forsket grønt tidligere, men nu gør vi en dyd ud af at øremærke det. Det er både klima og energi. Men også natur og biodiversitet,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om aftalen til Altinget.
Det er grønt. Alle er enige om 1,5 mia. kr. til grøn forskning. Det er super godt, siger @AneHalsboe om dagens aftale om forskningsreserven for 2020, den første delaftale til #FL20#dkpol #forskpol #dkgreen #forskdk pic.twitter.com/pzvm6i4FNv
— Uddannelses- og Forskningsministeriet (@UFM_MIN) November 6, 2019
Hos Enhedslisten er der glæde over at partiet har fået forbedring af Finansministeriets regnemodeller med ind i forskningsaftalen.
“I Enhedslisten har vi længe arbejdet for at forbedre finansministeriets regnemodeller – det glæder jeg mig over, at vi får sat fokus på med aftalen”, skriver miljøordfører, Mai Villadsen i et opslag på Facebook.
Hos SF er forskningsordfører Astrid Carøe tilfreds med, at der med aftalen kommer penge til forskning, der gavner miljøet.
“Vi er særligt glad for, at der kommer noget til miljøteknologi og grønne brændsler”, siger Astrid Carøe til DR.dk.
Også landbruget er kommet med i aftalen, da der er afsat penge til at forske i landbruget. Denne del af aftalen er man glade for i Venstre.
“Særligt er jeg rigtig glad for – og det har været en vigtig prioritet for Venstre – at landbrugets rolle – dels som bæredygtig fødevareproducent, men også som bidragyder til den grønne energiomstilling – har en fremtrædende plads i vores aftale”, siger Ulla Tørnæs (V) til DR.dk.
Læs mere om forskningsaftalen
Kilde: Dansk Industri, Ingeniørforeningen, Altinget, DR, Ritzau