Ny partistifter: Der er behov for en økonomisk ansvarlig grøn kurs for Danmark

Af Jonas Holm
Stifter af partiet Grøn Kurs

DEBAT: Efter 3-4 års symbolpolitik uden klimahandling har Danmark fået en ny regering, som sammen med dens støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale, har udstukket en ny grøn retning for Danmark. En af de første opgaver bliver at vedtage en bindende klimalov med et ambitiøst mål om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030 – gerne med et flertal hen over midten, så den også holder efter næste valg. Derefter skal der gennemføres konkrete tiltag for at nå det ambitiøse mål, og tiltagene skal finansieres.

På den ene side var det opløftende at se, hvor hurtigt partierne rykkede sig i en mere grøn retning op til valget og i forbindelse med regeringsforhandlingerne. På den anden side var det bekymrende at opleve, hvordan det tilsyneladende skete, uden at man havde nogen som helst forståelse for, hvordan man skulle nå det ambitiøse mål, hvad det ville koste, og hvordan det skulle finansieres. Det virkede som om, det blot var et tal på et stykke papir. Siden er der gået to måneder, uden vi er kommet tættere på målet eller en fælles forståelse af, hvordan det skal finansieres.

Afgørende med finansieret plan

Det er derfor helt afgørende, at regeringen nu får lavet en finansieret plan, der som minimum rækker frem til 2025. Kravet må som minimum være en lineær reduktion frem mod 2030, hvor der reduceres mindst ligeså meget CO2 de første år som i de sidste, da det bliver sværere og sværere, og dermed også dyrere og dyrere, jo tættere vi kommer på de 70 procent. Ideelt set bør tiltagene vedtages og finansieres hen over midten, således at de sikres gennemført også efter et eventuelt regeringsskifte.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) lagde stærkt ud ved at droppe infrastrukturplanen til 112 milliarder kroner, som blev aftalt med det mindst mulige flertal uden en eneste analyse af, hvordan den ville påvirke Danmarks CO2 udledning. Fødevareminister Mogens Jensen kom derimod skidt fra start med en udtalelse om, at Danmark ikke skal reducere kødproduktionen, hvilket ellers er en bunden opgave, hvis vi skal i mål med de 70 procents reduktion.

“Kravet må som minimum være en lineær reduktion frem mod 2030, hvor der reduceres mindst ligeså meget CO2 de første år som i de sidste, da det bliver sværere og sværere, og dermed også dyrere og dyrere, jo tættere vi kommer på de 70 procent”

Jonas Holm, partistifter, Grøn Kurs

Udover at reducere og omlægge kødproduktionen, skal vi have gennemført en omfattende elektrificering af transportsektoren og gjort strømmen 100 procent grøn. Vi skal have gjort byggeriet bæredygtigt, vi skal have reduceret vores tøjforbrug, vi skal flyve mindre og vi skal i langt højere grad dele vores ressourcer med hinanden – fx vores elbiler og (sommer)huse.

Klimafgifter og investeringer

Den mest oplagte og effektive måde at nå i mål på, er ved omfattende brug af klimaafgifter på CO2 kombineret med massiv investering i forskning og udvikling samt opkøb af dårlig landbrugsjord og omlægning til skov. Klimaafgifter på CO2-udledning har den fordel – modsat restriktioner – at de på én gang reducerer forbruget af det, som udleder CO2, giver virksomhederne et incitament til at producere mere klimavenligt OG tilvejebringer finansiering, som kan bruges til at subsidiere klimavenlige produkter, investeringer i forskning og udvikling eller opkøb af jord til skov.

Når vi indfører klimaafgifter, er det afgørende, det sker med opbakning fra befolkningen. Det handler dels om, at vi ikke bruger klimaafgifterne til at hæve det samlede skattetryk. Dels om at klimaafgifterne ikke rammer socialt skævt. Heldigvis er det sådan, at folk med høj indkomst typisk også er dem, som flyver mest, spiser mest oksekød og bor i de største huse. Derfor behøver en afgift på eksempelvis flytrafik eller oksekød ikke at ramme socialt skævt. Men hvis den gør, kan man bruge en del af afgiftsindtægterne på at hæve den grønne check eller bundfradraget.

“Den mest oplagte og effektive måde at nå i mål på, er ved omfattende brug af klimaafgifter på CO2 kombineret med massiv investering i forskning og udvikling samt opkøb af dårlig landbrugsjord og omlægning til skov”.

Jonas Holm, partistifter, Grøn Kurs

For at nå i mål med en 70 procent reduktion i 2030 og blive netto-nul udleder i 2040, er det ikke nok at vi blot skaber grøn vækst. Vi er også nødt til at (om)prioritere ressourcerne væk fra sort vækst over til grøn vækst. Det sker fx når man beskatter oksekød og bruger pengene på at opkøbe jord og plante skov. Eller når man beskatter flytrafikken og bruger pengene på at udvikle elektriske fly, elektrofuels eller elektriske højhastighedstog.

Regningen skal ikke ende i børneværelset

Det er en fin ide at opkøbe 200.000 hektar landbrugsjord og omlægge det til skov, sådan som SF foreslår, men det er meget uheldigt og problematisk, at det primært skal finansieres med lån. Det kan måske lyde tillokkende, når renten er negativ, men det ændrer ikke på at pengene, som udbetales til landmændene, skal betales tilbage igen. Og det bliver så bare vores børn, som skal betale de penge, fremfor os selv, selvom det er os, der har nyt godt at det enorme forbrug af ressourcer med tilhørende høj CO2 udledning. Det vil endvidere betyde, at der pumpes penge ud i økonomien midt i en højkonjunktur.

En delvis lånefinansiering af den grønne omstilling kan godt retfærdiggøres som del af en samlet plan, hvis det aftales med et bredt politisk flertal, men det er helt afgørende, at vi finansierer hovedparten af den grønne omstilling selv, så vi får lavet de fornødne prioriteringer og (fra)valg, fremfor at vi hopper over hvor gærdet er lavest og efterlader regningen i børneværelset. For at komme i mål, er vi nødt til at kombinere accelereret grøn omstilling med økonomisk ansvarlighed.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk