mikael@klimanyt.dk
- Børnebogsforfatter fokuserer på klima i ny bog - 8. juli 2020
- KLIMANYT lukker – tak fordi du læste med - 7. juli 2020
- Nyt sprøjteforbud: Mere plads til insekter og fugle - 25. april 2020
Et nyt forbud fra regeringen blev torsdag vedtaget i Folketinget. Forbuddet er med til sikre, at der ikke fremadrettet sprøjtes, pløjes eller gødskes på en række engområder i Danmark. “Vi skal passe på de tusindvis af dyre- og plantearter som er i fare for helt at forsvinde”, siger miljøminister Lea Wermelin (S) til KLIMANYT.
INTERVIEW: Fugle, padder, insekter og vilde blomster er i tilbagegang og har behov for mere plads og levesteder, hvis det står til regeringen. For nylig fik miljøminister Lea Wermelin (S) så fuldtonet politisk opbakning til et nyt biodiversitetslovforslag, der skal være med til at forhindre, at der sprøjtes, gødskes og pløjes på en række engområder i Danmark – de såkaldte paragraf 3-arealer.
De paragraf 3-beskyttede arealer er naturområder, der har en “særlig naturværdi” og de er derfor omfattet af naturbeskyttelsesloven. En stor del af arealerne er i forvejen beskyttet mod sprøjtning, gødning og pløjning. Men på 37.000 hektar – hvad der ifølge Lea Wermelin svarer til arealet af Mors – har man indtil nu kunnet fortsætte med landbrugsdrift af de ellers beskyttede enge. Det laves der nu om på med det nye forbud der træder i kraft i 2022.
Lea Wermelin, hvorfor er der brug for at mindske sprøjtning på engområder i Danmark?
”Vi står lige nu i en naturkrise. Jeg har fået rapport efter rapport som viser, at naturen går tilbage. Ikke bare i Danmark men også i Europa og globalt. Det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Naturkrise og klimakrise hænger sammen. Hvis vi skal have det bedre på vores klode i de kommende generationer, så skal vi tage fat på klimaforandringerne, men vi skal også tage fat i den måde, vi producerer på, og på den måde vi passer på vores natur. Vi skal passe på de tusindvis af dyre- og plantearter herhjemme som er i fare for helt at forsvinde. På globalt plan taler man om cirka en million arter, der er i fare for at forsvinde. Alt dette kan vi ikke løse med kun et værktøj. Der er behov for, at vi kigger bredt på, hvordan vi gør det. Et skridt er, at vi nu sikrer et forbud mod at sprøjte og gøde på de naturbeskyttede paragraf 3-arealer”.
Du nævner, at du har fået rapport efter rapport. Hvordan skal den næste rapport se ud i forhold til biodiversitet i Danmark set med dine øjne?
”Det er klart, at trenden selvfølgelig skal være, at det går bedre. Men jeg tror også, at man må sige, at det at ændre tilbagegangen i vores natur vil være et langt sejt træk. Man kan gøre rigtig meget, også på kort sigt. Men inden vi kan se det afspejlet i de rapporter der udkommer, vil det tage nogle år. Fordi naturen også har brug for tid. Det er derfor, det er så vigtigt at Danmark nu får skiftet ind på en langt mere grøn kurs, end det vi så under den tidligere regering”.
Venstre rullede forbud tilbage
Det nye forbud kommer i kølvandet på det politiske forståelsespapir, der blev landet mellem Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten. Her lød det, at mulighederne for et forbud mod sprøjtning og gødskning af de beskyttede naturområder skulle undersøges nærmere.
I 2015 blev et lignende forbud mod at sprøjte og bruge gødning på beskyttede naturområder vedtaget af den daværende SR-regering. Forbuddet blev dog ophævet af den efterfølgende Venstre-regering og nåede derfor ikke at træde i kraft.
Tror du, at dette forbud mod at sprøjte og gøde på de naturbeskyttede paragraf 3-arealer vil stå ved magt efter næste folketingsvalg med et eventuelt blåt flertal?
”Forhåbentlig når forbuddet at træde i kraft i denne regeringsperiode. Det var jo en af ulemperne sidst, at det blev vedtaget, men ikke nåede at træde i kraft inden en ny regering tog over. Det er anderledes denne gang. Politisk vil det være meget tonedøvt i forhold til det grønne mandat, vi har fået af danskerne. 30 år efter at lovgivningen blev indført, sikrer vi nu beskyttelse af vores engarealer af gavn og ikke bare navn. Blå blok er stadig modstandere af forbuddet, og det ærgrer mig. Vi har sagt inden valget, at dette var en af de indsatser der skulle til for at give bedre natur i det åbne land. Vi kan se at 2,9 millioner fugle er forsvundet over de sidste årtier. Det vil forbuddet hjælpe på”.
“Vi har sagt inden valget, at dette var en af de indsatser der skulle til for at give bedre natur i det åbne land. Vi kan se at 2,9 millioner fugle er forsvundet over de sidste årtier. Det vil forbuddet hjælpe på”
Lea Wermelin (S), miljøminister
Men kommer der et bredt flertal bag forbuddet fremadrettet?
”Jeg vil rigtig gerne have at flere partier bakkede op om et forbud mod sprøjte, pløje og gøde på vores naturbeskyttede paragraf-3 arealer. Men jeg kan konstatere, at de blå partier ikke bakker op. Det er deres valg. Jeg synes valget har talt sit klare sprog: Der er opbakning til, at vi skal passe bedre på vores natur. Mange af de grønne organisationer samt Aarhus Universitet siger, at det her er et vigtigt skridt for at hjælpe naturen på vej på nogle områder også i forhold til de naturtyper, som vi gerne vil passe på”.
Ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet træder loven i kraft fra den 1. juli 2022, således at landmænd, der i dag sprøjter, pløjer og gøder beskyttede engarealer, kan nå at omstille sig de nye regler. Det vil ifølge ministeriet fortsat være muligt for landmænd at lade køer, får og andre dyr afgræsse engarealerne.
“Vi stopper den kommercielle motorsav”
Hvis du skulle vælge 2-3 afgørende naturindsatser der er sat i søen under S-regeringen, ud over beskyttelsen af paragraf-3 arealer, hvad vil du så fremhæve?
”Vores første finanslov var en historisk grøn finanslov, hvor vi sikrede udtagning af lavbundsjorde, som er godt for både klimaet og vores natur og miljø. To milliarder kroner samlet set til at tage nogle af de jorde ud. Vi har også sikret mere urørt skov. Vi har lige lavet en udmøntning af aftalen om urørt skov, hvor vi både stopper den kommercielle motorsav i 32 danske statsskove, som egentlig var udpeget som urørt skov, men hvor man stadig kunne fælde nogle af de træer, vi gerne vil passe på frem til år 2056. Det har vi nu stoppet. Vi har også udpeget 6000 hektar ny urørt skov. Det svarer til et areal på størrelse med Mols. Det er reelle grønne skridt. På vandmiljøområdet har vi stemt et lovforslag igennem om, at man nu ikke længere må sprøjte omkring vores vandboringer. Vi har sagt, at vi ikke vil have flere større havbrug for at passe bedre på havmiljøet. Vi er selvfølgelig ikke i mål endnu efter et år i regering.”
“Vi har lige lavet en udmøntning af aftalen om urørt skov, hvor vi både stopper den kommercielle motorsav i 32 danske statsskove, som egentlig var udpeget som urørt skov, men hvor man stadig kunne fælde nogle af de træer, vi gerne vil passe på frem til år 2056”
Lea Wermelin (S), miljøminister
Naturens Paris-aftale
Og hvad så med fremtiden for naturen. Hvad sker der om ti år på biodiversitetsområdet? Er der bedring eller forværring, når vi når frem 2030?
”Det korte svar er et stort og rungende ja til at biodiversiteten har det bedre”, siger Lea Wermelin og fortsætter:
“Jeg håber, vi snart får lavet en naturens Paris-aftale, når vi skal lave nye globale naturmål. Det skulle vi have mødtes om her i efteråret, men det er blevet udskudt pga. Corona. Opmærksomheden på at vores natur er i tilbagegang er heldigvis tilstede. Vi står lige nu et sted, hvor vi har mulighed for at ændre på ret dystre udsigter for vores natur. Hvis altså ikke vi gør noget. Så det er opgaven: at vi ikke bare gør noget i Danmark, men får resten af Europa og verden med”, siger hun.
Og hvad kan den enkelte dansker ude i parcelhushaverne og i kolonihaverne så i mellemtiden gøre i forhold til at sikre øget biodiversitet?
”Når det gælder naturdelen, kan man fx lave sin have vild med vilje, så der er plads til flere bier og insekter, da vi kan se at det er noget af det som er i tilbagegang i naturen. Aktuelt diskuterer vi også affald, og det er vigtigt, at man sorterer sit affald. Den måde vi producerer på, er så afgørende for at skabe en bedre natur. Istedet for plastik i verdenshavene som ender i dyrenes maver eller bliver smidt på en losseplads, hvor det forurener mennesker, sundhed og miljø ude i verden, skal det blive til materialer der kan genbruges og genanvendes. Der er meget, som vi kommer til at bede danskerne om at være en del af, og det fornemmer jeg også, at der er stor lyst til, så længe man ved at det nytter noget”.
Fakta:
Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse er en generel beskyttelsesordning for naturområder som overdrev, ferske enge, strandenge, heder og moser.
I alt er der ca. 375.000 hektar beskyttede naturområder i Danmark fraregne søer.
Der indføres et generelt forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det gælder bl.a. visse heder, moser, enge og overdrev.
Formålet med lovforslaget er at give naturen bedre vilkår på den del af de beskyttede naturarealer, der i dag lovligt kan sprøjtes, gødskes og/eller omlægges. Med forbuddet skabes der bedre levesteder og livsbetingelser for vilde dyr, planter og svampe på disse arealer, hvilket vil styrke biodiversiteten.
Lovforslaget følger op på den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, “Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019.
Kilde: Folketinget, Miljø- og Fødevarerministeriet