ida.hansen@klimanyt.dk
- Coronakrisen sætter stramme rammer for klimafolkemøde - 1. juni 2020
- Afrikanske bønder får dansk hjælp i klimakrisen - 17. maj 2020
- I Melby sås frøene til fremtidens landbrug - 7. maj 2020
Bygge- og anlægssektoren skal gribe ud efter andet end kun tekniske løsninger, hvis man vil imødekomme bæredygtighedsudfordringen, mener professor i bygningskultur og bæredygtighed.
ARKITEKTUR: Hvordan skaber arkitekter et æstetisk udtryk, der kan få os til at passe bedre på vores bygninger? Det er et spørgsmål, der i høj grad ligger nyslået professor MSO i bygningskultur og bæredygtighed Nicolai Bo Andersen på sinde.
Nicolai Bo Andersen, der også er underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi, har nemlig visioner for arkitekturen. Hvis man spørger ham, skal arkitekterne i dag blive bedre til at fremme det bæredygtige byggeri, og for Nicolai Bo Andersen betyder det blandt andet, at bygningers æstetiske udtryk skal kunne tale til os på tværs af tiden. For hvis æstetikken holder længere, så holder bygningerne længere, og det er vigtigt, hvis vi vil bygge bæredygtigt:
‘’Når tingene holder længe skal vi ikke hele tiden udnytte flere naturressourcer og bruge mere energi på at producere nyt. Vi skal derfor væk fra den her brug-og-smid-væk kultur, som bare giver os et overfladisk quick-fix. I stedet skal vi lave ting, som bliver ved med at være smukke, og som vi kan vende tilbage til og vedvarende se nye kvaliteter ved’’, forklarer han.
Modebyggeri og sociale medier
Men ifølge Nicolai Bo Andersen ser arkitekturens virkelighed anderledes ud. Han mener at brug-og-smid-væk kulturen også har sneget sig ind i byggebranchen, og det har resulteret i, at arkitekter i dag i lidt for høj grad har fokus på, at tegne bygninger der tager sig godt ud på salgsbillederne:
‘’Tingene skal se flotte ud på afstand, og så er det det. Der er ikke på samme måde fokus på de kvaliteter, som vi ikke så let kan tage billeder af, og det er ærgerligt, for det er jo netop alle sansemæssige virkninger som afgør, hvordan det føles at være i et rum’’, siger han.
At det visuelle i dag er kommet i fokus inden for arkitektfaget er nok ikke helt tilfældigt. I en verden hvor alt kan dokumenteres med et klik på mobilen, bliver billedet et vigtigt redskab, og Nicolai Bo Andersen gætter da også på, at vores brug af sociale medier har været med til at spille en rolle i forhold til hvilke æstetiske virkemidler, arkitekter i dag gør brug af:
‘’Arkitekter har hovedsageligt fokus på synssansen, og hvis vi sammenligner med tidligere, har vi meget mindre fokus på, hvordan andre sansemæssige erfaringer kommer til udtryk i en bygning. Måske er den udvikling accelereret af medier som Facebook og Instagram, der jo i høj grad er medier, der taler til vores synssans’’, siger han.
Sensitiv erkendelse i byggebranchen – kan man det?
Men den udvikling er problematisk ifølge Nicolai Bo Andersen. I stedet for at fokuserer på hvad der stilmæssigt er oppe i tiden, skal arkitekterne i højere grad fokusere på at tegne bygninger, der tale til alle vores sanser, forklarer han:
‘’Grundlæggende handler det for arkitekten om, at sætte fysiske materialer sammen på en måde som taler til os som sensitiv erkendelse. Det er jo super interessant at undersøge, hvordan man så gør det, for der findes ikke en på forhånd fastlagt opskrift. Æstetik er ikke bare en bestemt form eller stil, men det er det sprog, som arkitekten skal bruge til at skabe en bestemt stemning med’’.
“Æstetik er ikke bare en bestemt form eller stil, men det er det sprog, som arkitekten skal bruge til at skabe en bestemt stemning med’’
Nicolai Bo Andersen
Dog er det nok de færreste, der vil forbinde orden sensitiv erkendelse med byggebranchen. Men det er måske fejlen. For den sensitive erkendelse, sådan som Nicolai Bo Andersen beskriver den, er i bund og grund bare den form for erkendelse, der kan få os til at føle noget bestemt eller sætte os i en bestemt stemning. Og selvom vi ikke altid tænker over det, bliver vi ofte sat i en bestemt stemning, når vi træder ind i et bygningsværk. Ifølge ham er det derfor også vigtigt, at arkitekterne tager aktivt stilling til den måde, bygningerne taler til vores sanser på:
‘’Man kan forestille sig, at hvis vi har et følelses- eller stemningsmæssigt forhold til et hus, så passer vi bedre på det, og så holder det længere. Vi skal derfor give bygninger en æstetisk kvalitet, der vækker noget i os, og som giver os lyst til at passe på dem’’, forklarer han.
Teknik og æstetik skal gå hånd i hånd
På trods af fokusset på modemæssige tendenser, har bygge- og anlægssektoren dog de seneste par år haft et større fokus på, hvordan man teknisk set kan imødekomme bæredygtighedsudfordringen. Og med god grund for sektoren står for 30 procent af Danmarks CO2-udledning. Men selvom de tekniske løsninger er vigtige, er de ikke nok i sig selv. Den opgave kræver, ifølge Nicolai Bo Andersen, en mere generel ændring i vores indstilling til de designgenstande, som vi gør brug af,
‘’Det er som om, der er en mentalitet i samfundet, der handler om, at vi bare skal have så meget som muligt. Vi vil hele tiden have fat i det nyeste nye. Men den mentalitet gør, at der hele tiden skal produceres nyt, og det er et problem, for det rækker jordens ressourcer ikke til. Jeg mener derfor, at skal vi lære at værdsætte de ting, som har en større kompleksitet, og som taler til flere sanser end bare synssansen. På den måde kan de ting vi skaber forhåbentlig også tale til os i mange år fremad.’’