jcl@klimanyt.dk
- Mad der er godt for dig, økonomien og planeten - 25. april 2020
- COVID-19 – et kunstigt åndedræt til klimaet? - 5. april 2020
- Genbrugstøj hitter hos danskerne - 28. februar 2020
I finansloven for 2020 er der fokus på de danske skove, hvor både dyr og planter skal have bedre levevilkår. Foruden at stoppe al kommerciel træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørt skov, så udlægges ny urørt skov i statens skove på et areal svarende til Fanø.
De grønne millioner fra finansloven skal gavne det grønneste, vi har – de danske skove. I starten af december 2019 forhandlede S-regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet, en grøn finanslov på plads, og de er nu blevet enige om, hvordan de i alt 20 millioner kroner øremærket til urørt skov skal fordeles.
Den nye aftale sætter en stopper for den kommercielle træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørte skove. Og det er en meget tidlig hjemsendelse motorsavenes brummen har fået – hugsten kunne nemlig have fortsat i op til 50 år.
Foruden de mange grønne skovarealer, der får lov at udleve deres skæbne, så vil der samtidig blive plads til minimum 6.000 hektar ny urørt skov. Lige præcis hvor de nye områder til urørt skov kan nydes, forventes afgjort i løbet af 2020.
Naturkrise
Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S er den nye aftale et skridt i rigtige retning:
“Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Derfor stopper vi nu den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som allerede er udpeget til at være urørte. Samtidig skruer vi op for indsatsen, så vi får 6.000 hektar ekstra urørt skov til gavn for dyr og planter. Vi er ikke i mål med at få stoppet naturkrisen endnu, men det er et stort grønt skridt i den rigtige retning, siger hun i en pressemeddelelse.
Danmark har i dag 625.600 hektar skov, hvilket betyder, at 14,5 pct. af landet er dækket af skov. Siden 1990 har arealet været støt stigende, men tal fra Skovstatitikken 2018 vidner om, at den kontinuerlige stigning af det danske skovareal fra 2015-2018 har været fastfrosset. Trods der i perioden har været skovrejsen, så balanceres rejsningen af nye skovarealer med den rydning af skov, der sideløbende har fundet sted.
Samtidig med at aftalen skaber en længere levetid for træerne, så gavner det ifølge Enhedslistens naturordfører Mai Villadsen også dyrelivet i de danske skove:
“Den store krise, vores natur er i, bliver ikke løst med et snuptag, men det her er et vigtigt første skridt for den danske natur. Med denne aftale stopper vi motorsavene, så nogle naturområder bliver vilde igen, og vi giver trængte sommerfugle, biller og larver deres levesteder tilbage”, siger hun.
Aftalen i tal og fakta:
- De erhvervsmæssige træfældninger stopper på de 10.220 ha, der allerede er udpeget til urørt skov.
- Der udlægges minimum 6.000 ha ny urørt skov.
- Der fældes og fjernes som udgangspunkt ikke såkaldte hjemmehørende træarter, da det har stor betydning for biodiversiteten med mere dødt ved i skovene.
- Der sker genskabelse af naturlig hydrologi i skovene, og der kommer skovgræsning på de vigtigste arealer.
- Der indføres et midlertidigt hugststop i de skove, som kan blive omfattet af de nye udpegninger. Det skal sikre, at der ikke fældes træer, der har stor betydning for biodiversiteten, inden det er besluttet, hvor de nye urørte skove skal placeres.
- Oprindelig var der en indfasningsperiode på 10 år og 50 år for henholdsvis løvskove og nåletræsplantager på de 10.200 hektar urørt skov, som er planlagt udlagt som følge af Naturpakken fra 2016.
- Der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af relevante forskere og grønne organisationer, som løbende skal inddrages i processen.
Kilde: Miljøministeriet