Coronakrisen har sendt os ’back to basics’, givet os nye retro-vaner og øget vores respekt for mad. Kunsten bliver at bevare de gode takter, når vi nu vender tilbage til normaltilstande
Af Heidi Boye
Landechef for Too Good To Go i Danmark, ph.d. i forbrugeradfærd
DEBAT: De seneste ugers mange timer i eget hjem har ændret vores adfærd. Vi bruger flere timer end nogensinde i køkkenet. Vi nurser vores surdej. Vi sylter og laver mad fra bunden. Og vi handler sjældnere og mere lokalt. Vi har med andre ord tillagt os en række nye vaner, hvoraf flere var normen for vores bedsteforældre.
Det gælder også bekæmpelse af madspild.
Hamstringsbølgen i starten af krisen gav os en forskrækkelse. Pludselig forsvandt den mad, vi tog for givet, og panikken satte ind. Hos Too Good To Go blev vi rippet for pasta og tomatsauce, og salget af lykkeposer med overskudsvarer fra bl.a. bagerier og supermarkeder var rødglødende. Samme melding fik vi fra overskudssupermarkedet Wefood, hvor omsætningen steg med 40 procent, da nedlukningen begyndte.
Pludselig var det ikke så vigtigt, om varerne nærmede sig ‘bedst før’-datoen, eller om agurken var krum, så længe vi havde mad på lager.
Vi fik med andre ord et wake up call, som gav os respekten for maden tilbage og incitament til at bekæmpe madspild.
Men hvordan bevarer vi den respekt, når hverdagen, som vi kender den, vender tilbage?
Meget tyder på, at motivationen er der. Før krisen kom buldrende, gennemførte Epinion en undersøgelse for Too Good To Go, som viste, at 88 procent af de adspurgte gerne vil gøre mere for at bekæmpe madspild. Og 46 procent efterspørger information om, hvordan de skal gøre det.
Så lad os sætte ind, mens der er momentum.
I dag ryger 1/3 af alle fødevarer i skraldespanden. Det er ikke bare et socialt og økonomisk problem. Det er også et gigantisk klimaproblem, da mad udleder CO2, når det bliver til affald. 8 procent af de globale drivhusgasser kan ledes direkte tilbage til madspild.
Den gode nyhed er, at det er et problem, vi kan gøre noget ved. Og vores nye Coronavaner er et rigtigt godt sted at starte:
1. Lav madplaner: Coronakrisen har gjort os mere tilbøjelige til at planlægge vores indkøb og købe større ind for at begrænse tiden i supermarkedet. Når vi planlægger, undgår vi impulskøb af varer, vi ikke har brug for, og dermed mindsker vi risikoen for, at de havner i skraldespanden. Tjek, hvad du har på lager, og hvad der skal spises først – og planlæg dine indkøb ud fra det.
2. Skab magi af resterne: Restemad lider under et lidt kedeligt ry, men har for alvor fået en revival under krisen. Pizza, omelet, tærte, wok og biksemad er bare et lille udpluk af retter, der er geniale til at trylle rester om til familiefavoritter.
3. Følg ikke datomærkningen slavisk: Skal fødevarer i skraldespanden, når datoen er overskredet? Nej. Ikke hvis der er tale om ‘bedst før’-datoen, som er vejledende. Her skal man i stedet bruge sine sanser. Æg kan ofte holde sig længe efter udløbsdatoen, og her kan man med fordel prøve sig frem med æggetesten, som vi hos os har oplevet fornyet interesse for under krisen: Læg ægget i en skål vand. Lægger det sig ned, er det fint. Rejser det sig op, skal det snart spises, og flyder det til overfladen skal det ud. Corona har pustet liv i de gamle husmorråd, og dem kan vi med fordel blive ved med at dyrke.
4. Brug skærmtiden konstruktivt: Dataforbruget steg markant i Danmark, da befolkningen blev sendt hjem. Og hvorfor ikke få noget positivt ud af de mange timer bag skærmen? Too Good To Go er bare én af mange apps, der ruster dig til kampen mod madspild. I appen “For Resten” kan du hente inspiration til at få det bedste ud af dine rester. Med “CO2Food” kan du uploade kvitteringer og beregne, hvor meget CO2 du udleder via dine indkøb. Der er masser af apps, der gør det gør det nemt at gøre en forskel, hvis man integrerer dem i dagligdagen.
En håndfuld tips og tricks gør det selvfølgelig ikke alene. Men de er et godt afsæt for de første spæde skridt, der skal til, for at vi permanent ændrer vores tilgang til mad.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk