De mange kæledyr i Danmark er en belastning for klimaet, fordi de spiser kød – man taler nu om dyrenes klimamæssige ”poteaftryk”.
POTEAFTRYK: Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik findes der ca. 456.000 hunde og 1,3 mio. katte i Danmark. Forskning viser at det er godt for vores fysiske og mentale helbred at eje et kæledyr – det modvirker blandt andet stress og angst, sænker risikoen for livsstilssygdomme og er godt for immunforsvaret.
Men hvor vi efterhånden er meget bevidste om effekten af vores flyrejser og gevinsten ved kødfri dage, så er diskussionen om hunde og kattes kødforbrug ikke specielt synligt i klimadebatten.
På verdensplan anslås det, at der er knap 500 mio. hunde og katte i private hjem, der for at trives kræver en diæt, hvori der indgår proteiner. Ifølge forskning fra University of Sydney går 25 procent af klimagasserne fra verdens samlede kødproduktion til foder til de firbenede venner.
I 2017 viste en Eurobarometer undersøgelse blandt 28.000 EU-borgere, at 92 procent vurderer at klimaforandringer er et alvorligt problem. I samme undersøgelse siger 90 procent, at de personligt har gjort noget for klimaet inden for de sidste seks måneder.
Men at skille sig af med sit kæledyr, som mange betragter som et ekstra familiemedlem, for klimaets skyld er nok utænkeligt for de fleste dyreejere.
Dyrefodermarkedet vokser
På verdensplan er der hvert år flere og flere, der anskaffer sig en hund eller kat, og intet tyder på at denne kurve knækker foreløbigt. Det globale marked for dyrefoder nåede 98,3 mia. dollars i 2018 og forventes at vokse til 128,4 mia. i 2024. Kæledyr afsætter et mærkbart klimamæssigt poteaftryk.
Netop dette er et af målene i projektet Pro-Enrich. Her arbejder man blandt andet med at udvikle metoder til at udvinde proteiner af restprodukter fra fødevareindustrien til dyrefoder.
Et eksempel er fra pressekagen, der er tilbage, efter fremstilling af rapsolie. Dermed kan man bruge et affaldsprodukt til at erstatte noget af det klimatunge kødprotein, der i dag anvendes i dyrefoder.
En af projektets partnere er en af verdens største producenter af foder til kæledyr, Mars Corporation, som ud over de velkendte chokoladebarer står bag fodermærker som fx Whiskas og Pedigree.
Mars er med for at udforske mulighederne for at arbejde med mere bæredygtige råvarer i deres produkter, selv om udviklingen af metoderne stadig er i en tidlig fase.
”Med deltagelsen i projektet ønsker vi at få adgang til viden og teste produkterne, som projektet frembringer, i nye opskrifter for vådfoder. Det er i tråd med vores ambition om at anvende råmaterialer, der reducerer klimaaftrykket. Vi arbejder målrettet for at reducere vores aftryk på miljøet både i forhold til klimaforandringer, vandforbrug og dyrkningsareal” siger Seronei Cheison fra Mars Corporation.
Hver gang vi spiser kød, har dyret, vi spiser, fået protein i sit foder f.eks. i form af soja, som under dyrkning, høst, forarbejdning og transport er kilde til CO₂-udledning og indirekte kan være skyld i skovrydning.
Der udledes ifølge Aarhus Universitet 4,6 kg CO₂ for hvert kilo gris, vi spiser. Blandt andet fordi grise fodres med sojaprotein, hvoraf størstedelen importeres fra Kina, Argentina og Brasilien.
De mest klimabelastende kødtyper er lam (21,4 kg CO₂ pr. kg kød) og oksekød (13,9 kg CO₂ pr. kg kød), da dyrene er drøvtyggere og belaster klimaet yderligere med metan fra deres fordøjelse.
Kilder: Agro Business Park A/S, Danmarks Statistik, Mars Corporation, Eurobarometer, Aarhus Universitet