Af Monika Skadborg, Rosanna Børsting, Nina Möger, Mathias Botoft, Iben Rasmussen og Martin Collignon, Ungeklimarådet
DEBAT: Tirsdag i denne uge afleverede Ungeklimarådet vores seneste anbefalinger til klimaministeren. Vi lagde vægt på klimaafgifter og en omstilling af fødevaresektoren.
For at Danmark kan gennemføre 70 procent-målsætningen, er det bydende nødvendigt, at det bliver dyrere at forurene og billigere at leve klimavenligt. Hvis vores forbrug skal ændres – og det skal det – så er der ingen vej uden om: Priserne på alt, vi køber, må afspejle de reelle omkostninger for samfundet. En høj klimaafgift er ikke en monsterafgift. Det er en must-have-afgift.
Vi skal alle hjælpes på vej med at mindske vores CO2-aftryk, når klimaansvaret clasher med resten af tilværelsen. Klokken 17 på en regnfuld tirsdag kan det være svært for enhver at overskue, hvilke varer vi bør putte i kurven for klodens skyld.
Ligeledes har virksomheder – uanset hvor stort deres samfundssind er – en interesse i at holde omkostninger nede, når de står i klima-dilemmaer. Men det er netop disse konkrete beslutninger over køledisk og regneark, der får os i mål.
Derfor er en klimaafgift et essentielt værktøj i at nå 70%. Det skaber ligevægt mellem profit og planet ved at gøre den grønneste løsning til den billigste løsning. Det er også derfor, FNs klimapanel IPCC, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, OECD, Nationalbanken, De Økonomiske Råd og mere end 11.000 forskere stemmer i: En afgift på drivhusgasudledninger er nødvendig.
Gradvis indfasning af afgift
Derfor var vi også glade for Klimarådets klare anbefaling om en klimaafgift på 1500kr/ton CO2-ækvivalenter, som gradvist introduceres frem mod 2030. Desværre var Dan Jørgensen ikke umiddelbart begejstret. Han frygter social slagside, og at virksomheder rykker udenlands.
Det kan heldigvis løses: Ved gradvis indfasning af afgiften kan virksomhederne forberede sig på omstillingen, og i særligt konkurrenceudsatte industrier kan man indføre fradrag, der skåner dem, mens de omstiller. Samtidig er resten af Europa endelig på vej i samme retning: EUs Green Deal lægger op til en europæisk klimatold.
Social slagside kan undgås gennem en omfordeling af indtægterne fra afgiften, så vi sørger for at belønne dem, der lever klimavenligt. Da vores individuelle CO2-aftryk stiger støt med indkomsten, sikrer vi dermed, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.
“Social slagside kan undgås gennem en omfordeling af indtægterne fra afgiften, så vi sørger for at belønne dem, der lever klimavenligt. Da vores individuelle CO2-aftryk stiger støt med indkomsten, sikrer vi dermed, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs”.
Ungeklimarådet
Der er nogen, som vil mene, at 1500 kr/ton CO2 er højt – vi mener, det er nødvendigt. Politikerne påpeger ofte, at det bliver svært at nå 70% i 2030. Det er tid til at vise, at vi er villige til at kaste os ud i det, der er svært. Det gør vi bedst ved at lytte til eksperterne. Hvis regeringen vil leve op til sine grønne løfter, bliver den nødt til at gøre det fordelagtigt at reducere klimaaftryk.
Omstilling af fødevaresektoren
Klimaafgiften kan ikke stå alene, men den er et nødvendigt skridt for at skabe en bred omstilling. På visse områder er vi så langt bagud – eller mulighederne er så store – at yderligere handling er påkrævet. Ungeklimarådet lægger op til omstilling af fødevaresektoren og strategiske investeringer i cirkulær økonomi.
En danskers fødevareforbrug udleder ca. tre tons CO2 årligt. Det offentlige driver 20.000 køkkener og har derfor et stort ansvar for klimavenlig mad. Ligeledes må supermarkeder, food services og restauranter tage ansvar. Klimaministeren skal kræve, at alle der sælger og serverer fødevarer skal af rapportere deres indirekte CO2-aftryk; altså CO2-aftrykket ved den mad, de nudger os til at købe. Hermed kan fx supermarkederne få en konkurrencefordel ved at sælge mere klimavenlige varer, og forbrugeren får viden om, hvilke supermarkeder hjælper os med klimavenlige valg.
“Klimaministeren skal kræve, at alle der sælger og serverer fødevarer skal af rapportere deres indirekte CO2-aftryk; altså CO2-aftrykket ved den mad, de nudger os til at købe. Hermed kan fx supermarkederne få en konkurrencefordel ved at sælge mere klimavenlige varer, og forbrugeren får viden om, hvilke supermarkeder hjælper os med klimavenlige valg”.
Ungeklimarådet
Ifølge nationalt center for fødevareforskning udgør madspild 13,5 % af danskernes CO2-aftryk. Vi bør igen få respekt for vores mad, kigge på det og lugte til det, før vi putter det i biospanden. Detailkæden bør desuden tage et opgør med mængderabatter, og reguleringen bør give dem incitament til at videregive overskudsmad.
Bæredygtighedscertifering
Danmark producerer mad til tre gange så mange mennesker, som vi er borgere. Det betyder, at vi bæredygtighedsbevidste borgere kan påvirke sundheden og bæredygtigheden af den mad, som 15 millioner mennesker spiser.
Et vigtigt sted at starte er, at vi politisk skal kræve, at alle landbrug i hele Europa skal bæredygtighedscertificeres. Landbruget står globalt set for en tredjedel af verdens CO2 udledning. Er der et sted, som vi bør investere i bæredygtighedsudvikling, er det her! Bæredygtighedscerficering muliggør, at bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter i fødevareproduktionen. Vi forbrugere skal tage medansvar og betale for den bæredygtige udvikling af fødevarer, men det kræver, at vi får certificeret, hvad bæredygtighed betyder.
Ligeledes vil en certificering muliggøre, at den finansielle sektor kan investere i bæredygtig udvikling. I dag kan fx pensionskasser kun bryste sig med at have investeret bæredygtigt, hvis de har investeret i vindmøller eller byggerier med energimærke-A. Men hvad vil være mere bæredygtigt end at investere i en produktion af klimaneutrale fødevarer, der tager hånd om dyr, mennesker og naturen?
“I dag kan fx pensionskasser kun bryste sig med at have investeret bæredygtigt, hvis de har investeret i vindmøller eller byggerier med energimærke-A. Men hvad vil være mere bæredygtigt end at investere i en produktion af klimaneutrale fødevarer, der tager hånd om dyr, mennesker og naturen?”
Ungeklimarådet
Klimaomstillingen kræver politisk regulering men også investering. Her skal vi selvfølgelig investere i områder, hvor Danmark i forvejen står stærkt: inden for bæredygtig biomasse, fødevarer og grøn energi. Det kan fx ske ved at investere i Power to X, som bl.a. dækker over, at biomasse, der tidligere var et spildprodukt omformes. Restproduktet fra den proces bliver til biokul, der kan bruges til jordforbedring af landbrugsjorden, hvilket sikrer, at vores jord kan lagre endnu mere CO2.
Politisk regulering kan virke uoverkommelig, men er nødvendig. Vis det lederskab på klimaområdet og tag fat om vores afgifts- og fødevaresystemer. Ikke at gøre noget er også at gøre noget.
Ungeklimarådets anbefalinger til klimaminister Dan Jørgensen