jcl@klimanyt.dk
- Urørt skov på finansloven - 15. juni 2020
- Mad der er godt for dig, økonomien og planeten - 25. april 2020
- COVID-19 – et kunstigt åndedræt til klimaet? - 5. april 2020
En undersøgelse fra Kantar Gallup viser, at et massivt flertal af danskerne mener, at vi kun løser klimaudfordringerne, hvis vi hver især tager ansvar for vores klimaaftryk. At handle sit tøj brugt er netop en tendens, som vinder indpas i flere danskeres hverdag – heldigvis med en positiv tanke til klimaet.
Når snakken falder på klima, er det ofte flyrejser, som bringer de mest bebrejdende blikke. Dog bør de fleste af os ikke rette blikket meget længere end til vores eget klædeskab, før sveden burde pible frem på overlæben.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets rapport Kortlægning af tekstilflows i Danmark køber hver dansker i gennemsnit lidt over 10 kilo tøj om året, hvoraf halvdelen ender i skraldespanden. Dette er sorte tal for det CO2-udslip, som direkte er et resultat af et overforbrug, som i mange år har påvirket den moderne forbrugers forbrugsmønster.
Tøj og tekstiler er lige efter mobilitet, fødevarer og boliger det europæiske forbrugsområde, der udgør den største miljøbelastning. Fuld udnyttelse af tekstilprodukterne kan opnås ved genbrug og genanvendelse, og er derfor et afgørende middel til at reducere de mange års miljøbelastning forårsaget af tøjindustrien og forbrugerens overforbrug.
Fra fattigmandsting til det moderne valg
Heldigvis bryder en ny forbrugertendens frem. For i en tid, hvor klima mere end nogensinde før fylder i danskernes bevidsthed, må vores “nye” tøj gerne have hængt i en andens klædeskab, inden vi kaster vores kærlighed på det.
Genbrugstøj har nemlig fået en helt anden klang end for blot få år siden, hvor en udmelding som; “Den har jeg købt i genbrug” hverken var ytret med samme stolthed eller modtaget med samme begejstring.
Genbrugstøjets positive image-omlægning kan ifølge forbrugeradfærdsekspert og professor ved Aarhus Universitet John Thøgersen tilskrives den øgede klimabevidsthed, som de seneste år har påvirket danskernes forbrug.
“Genbrug har fået en mere positiv klang i de senere år, hvor det tidligere var noget, man gjorde for at spare penge, så er det i dag også noget, som en række mennesker gør, fordi de opfatter det som mere miljøvenligt, og i nogle grupper er det måske ligefrem moderne”, foræller John Thøgersen til KLIMANYT.
Plus på klimakontoen, giver plus på bankkontoen
Den stigende accept af “forhåndselsket” tøj kan også mærkes hos Dansk Røde Kors, som har genbrugsbutikker over hele landet. Hjælpeorganisationens omsætning i butikkerne er næsten fordoblet fra 105 millioner i 2012 til 198 millioner i 2018.
Ifølge chef for genbrug hos Dansk Røde Kors, Tina Donnerberg, hænger den imponerende økonomiske vækst direkte sammen med, at danskerne har gjort genbrugstøj til en del af deres personlige klimakamp.
“For ti år siden lavede vi en undersøgelse, som vi gentog i sommer. Sidst optrådte klima slet ikke som en grund til at købe genbrug, men nu ligger klima i top tre over, hvorfor vi handler genbrug”, fortæller Tina Donnerberg.
“For ti år siden lavede vi en undersøgelse, som vi gentog i sommer. Sidste gang vi lavede undersøgelsen optrådte klima slet ikke som en grund til at købe genbrug, men nu ligger klima i top tre over, hvorfor vi handler genbrug”
Tina Donnerberg, chef for genbrug hos Dansk Røde Kors
Undersøgelsen viser samtidig, at når de genbrugshandlende bruger klimaet, som argument for at købe tøj i genbrug, skyder det flere grønne grene. Det er både diskussionen om overforbrug, hele miljødimensionen og bæredygtighedselementer, som tages ind under klima-hatten.
Ikke kun klimakontoen går i plus når vi handler brugt tøj. Vi kommer næppe uden om, at der samtidig er en økonomisk gevinst forbundet med at handle genbrug.
Genbrug vinder på diversiteten
Foruden at skåne klimaet og pengepungen, er der også andre positive elementer, som driver de genbrugstørstige ud på rov. Ifølge Tina Donnerberg drages de af den skattejagt, de slår hul på, når de træder ind i en genbrugsbutik. I en genbrugsbutik er tøjet nemlig lige så forskelligt fra hinanden, som de mennesker, der har afleveret det i butikken eller i en af de mange genbrugscontainere.
Netop diversiteten i tøjet er en af de ting, som får 25-årige kandidatstuderende Emilie Strandby Arentoft til at ty til genbrug, når garderoben skal have en ny beboer.
“Jeg har længe købt genbrugstøj, da jeg ser det som et modsvar til den forbrugerkultur, vi har opbygget på bare kort tid, og som tøjindustrien især er med til at skabe i kraft af de mange kollektioner årligt. Genbrugsbutikker er ikke dikteret af sæsonens mode, så der er rig mulighed for at finde noget anderledes, der afviger fra det gængse. Derudover kan jeg godt lide tanken om, at brugte ejendele får nyt liv”, forklarer Emilie Strandby Arentoft.
“Genbrugsbutikker er ikke dikteret af sæsonens mode, så der er rig mulighed for at finde noget anderledes, der afviger fra det gængse. Derudover kan jeg godt lide tanken om, at brugte ejendele får nyt liv”
Emilie Arentoft
Momentum for genbrugstøj
Der kan næppe herske nogen tvivl om, at genbrug giver mening i forhold til at sætte klima på dagsordenen i vores hverdag. Men hvorfor er det netop, at genbrug er en af de positive klimatiltag, som er let for os danskere at implementere i hverdagen?
Ifølge John Thøgersen har genbrugstendensen kunnet drage fordele af den stigende klimabevidsthed, fordi genbrugsbutikker ikke er noget nyt for os.
“I modsætning til så mange andre ting, så har den sådan set ligget klar, for det er jo ikke noget nyt, at vi har genbrugsbutikker for at købe brugt. Det nye er bare, at der nu er kommet et ekstra positivt element idet det forlænger produkters levetid og dermed har en positiv klimaklang”, fortæller John Thøgersen, og sætter en streg under, at det er det velkendte ved genbrug, som får danskerne til at tilslutte sig tendensen i form af flere køb og besøg i diverse genbrugsbutikker rundt omkring i landet.
I forhold til affaldssorteringssystemer – som for nogen kan virke uoverskueligt at skulle implementere i hverdagen – er genbrugsbutikkers eksistens ikke nogen nyhed. At handle genbrug forudsætter ikke på samme måde et kompromis eller en markant ændring, men imiterer allerede eksisterende praksisser i vores hverdag.
Genbrugsbutikkerne har på den måde været klar til at drage nytte af den trend og stigende positive associering til genbrug, som er blomstret af den klimabevidste forbruger.
Og fremtiden for genbrug ser lys ud. Rundt omkring i diverse brancher er det umuligt ikke at lægge mærke til, hvordan cirkulær økonomi i stigende grad fylder. Det er nemlig ikke kun inden for tøjbranchen, at “forhåndselsket” produkter går videre og starter en ny livscyklus hos en ny ejer.
“Vi ser det ikke kun inden for tøjområdet, men også inden for en række forskellige områder fx computere, mobiler osv., som man nu skal købe som reuse. Tankegangen om cirkulær økonomi bliver promoveret i mange sektorer af økonomien, og det er klart, at det så støtter op om den samme tankegang som genbrugstøj”, slutter John Thøgersen.
great article from a talented young journalist,keep up the good work.