Isabella Arendt: Regeringen er forsigtig og det bliver dyrt

Af Isabella Arendt
Partileder, Kristendemokraterne

DEBAT: Regeringen har fremlagt et meget ambitiøst mål om 70 procent reduktion af CO2 i 2030. Det er som udgangspunkt et godt mål. Her cirka 250 dage efter valget føles det bare som et dårligt nytårsforsæt. Hvis jeg midt i september stadig ikke har fået snøret løbeskoene en eneste gang, så klinger et nytårsforsæt om et maraton hult.

Vi har ikke brug for mere snak, som ser godt ud på papir. Vi har brug for en regering, som faktisk tager klimakrisen så alvorligt, som er nødvendigt. Det betyder, at vi skal have en plan med helt konkrete deadlines for, hvornår delmålene skal være nået – og hvem som skal nå dem. Det betyder, vi skal have et budget, som gør det realistisk at nå i mål. Vi skal have en finansiering af budgettet, som viser præcist hvor pengene skal komme fra.

Derudover skal vi have en regering som forstår, at bæredygtighed ikke alene kan måles i CO2 eller andre drivhusgasser. En bæredygtig fremtid tager også højde for vandforbrug, biodiversitet, naturområder og vandmiljøer. Radikales forslag om en grøn skat på CO2, som faktisk bakkes op af mange borgerlige – inkl. KD – er en idé i den rigtige retning. I hvert fald hvis CO2 skiftes ud med en bredere definition af bæredygtighed.

“Vi har ikke brug for mere snak, som ser godt ud på papir. Vi har brug for en regering, som faktisk tager klimakrisen så alvorligt, som er nødvendigt. Det betyder, at vi skal have en plan med helt konkrete deadlines for, hvornår delmålene skal være nået – og hvem som skal nå dem”

Isabella Arendt, partileder, Kristendemokraterne

Danmark som laboratorium

Sidst men ikke mindst skal vi finde på løsninger i Danmark, som kan skaleres globalt. Det nytter ikke noget, at løsningen på en global krise er et offentligt finansieret energinet, som kun kan lykkes i stabile velfærdsstater – for der er alt for få af dem.

Vi skal lave bæredygtige løsninger, som kan konkurrere på markedsvilkår i hele verden. På den måde er det ikke længere vigtigt, hvad Kina eller Trump mener om bæredygtighed – så længe de køber det billigste produkt på markedet.

At sikre, at vores løsninger er bæredygtige i bred forstand kræver massiv forskning i, hvad bæredygtighed er. Det er der til dato ingen, som ved. Derfor springer regeringer i mange lande over, hvor gærdet er lavest og måler deres klimamål alene i drivhusgasser. Det er ikke godt nok.

Danmark må gå foran som bæredygtigt laboratorium. Ikke fordi vi skal spille duks og fikse hele verdens problemer alene ud fra et godt hjerte. Det ville klæde os, at tænke lidt mere på andre, men det er ikke argumentet her.

Danmark skal gå forrest i at udvikle bæredygtige teknologier til hele verden fordi det er big business. På et tidspunkt bliver selv inderne trætte af dårlig luft, dyre oliepriser og voldsommere vejr. De vil derfor gå ud på den globale markedsplads og købe energiløsninger, som er konkurrencedygtige og bæredygtige.

Hvis løsningerne har “Made in Denmark” stående på bunden, vil der potentielt vælte milliarder ind til det danske samfund i form af eksport. Det vil både staten og mange danske virksomheder få gavn af.

“Danmark skal gå forrest i at udvikle bæredygtige teknologier til hele verden fordi det er big business. På et tidspunkt bliver selv inderne trætte af dårlig luft, dyre oliepriser og voldsommere vejr. De vil derfor gå ud på den globale markedsplads og købe energiløsninger, som er konkurrencedygtige og bæredygtige”.

Isabella Arendt, partileder, Kristendemokraterne

Løsninger skal fungere globalt

Hvis eksporteventyret skal blive virkelighed, skal vi sikre løsninger, som kan fungere i resten af verden. Det betyder, at vi ikke kan gå ud fra, at resten af verden ligner os. Der er for mig at se især to afgørende forskelle på Danmark og resten af verden.

1. Resten af verden har ikke en velfærdsstat og massive offentlige udgifter. Det betyder, at vi ikke kan gå ud fra, at andre landes regeringer vil investere i forskning, energiinfrastruktur eller vandmiljøplaner på samme måde, som vi gør herhjemme.
   
   I Nepal forbød man for nogle år siden at fælde træ og bruge det som brænde. Det var ikke længere bæredygtigt for skovene. Det havde dog den effekt, at mange landsbyer begyndte at tørre kolort og fyrre med dette i stedet. Det er ikke en mere bæredygtig løsning. Men i Nepal har man ikke en stat som den danske, der kan holde øje med den slags.
   
   Derfor er det vigtigt at de danske løsninger er løsninger, som befolkningerne lokalt selv kan købe og drive. Derudover er ikke alle regeringer så fokuserede på bæredygtighed, som vi er i Danmark. Det betyder, at vi ikke kan vente på, at regeringerne finder tegnebogen frem og investerer i bæredygtige løsninger.
   
   Vi skal udvikle teknologier, som kan sælges direkte til lokalbefolkninger og virksomheder – udenom diverse statssystemer, regeringer og officielle holdninger til bæredygtighed. Konkret skal vi udvikle løsninger i Danmark som kan konkurrere alene på pris. Kun sådan overvinder vi det globale marked – og tjener en god dansk skilling.
   
2. Resten af verden er ikke ligeså stabil som Danmark. Stabilitet er mange ting, men i denne sammenhæng er det især vigtigt at pointere, at resten af verden hverken har samme politiske stabilitet (institutioner og statsstyring), geografisk stabilitet (jordskælv og naturkatastrofer) eller militære stabilitet (krig, militser og terror).
   
   Det har den helt konkrete betydning, at vi skal udvikle løsninger som er decentrale. Energikilder og andre bæredygtige løsninger skal kunne installeres som små isolerede enheder lokalt. Hvis der fx er to byer med en stor regnskov mellem sig, kan det ikke nytte at buldre elledninger gennem regnskoven. De to byer må have hvert sit energisystem.
   
   Hvis der er borgerkrige eller terrorgrupper, som hærger i et land er det også vigtigt, at energisystemet ikke er centralt. Dette vil gøre det alt for udsat for terror og dermed usikkert for borgerne at bruge. Det kan måske sammenlignes med en lyskæde til juletræer, hvor det er afgørende, at man ikke kan slukke hele kæden ved at ramme ét lys.
   
   Installationerne af bæredygtige løsninger skal være uafhængige af hinanden eller i det mindste uafhængige nok til, at de ikke bliver oplagte terrormål i stor skala.

Kernekraft er realistisk løsning

Hvis regeringen derfor virkelig vil den bæredygtige omstilling, vi har så hårdt brug for, skal den investere i forskning og bruge Danmark som test-land for løsningerne.

Vi skal droppe alle diskussioner om elbiler vs brintbiler og lade virksomhederne teste begge dele. Sidst men ikke mindst skal vi ikke holde os for fine til at forske i kernekraft.

Kernekraft er måske den eneste realistiske løsning på globalt plan. Det betyder ikke, vi skal stille kernekraftværker op i Danmark, men vi skal i det mindste tilbyde løsningen til resten af verden. Det er vi moralsk forpligtet til – og det kan vi tjene gode penge på.

Om debattøren:
Isabella Arendt er 26 år, bachelor i statskundskab, partileder for Kristendemokraterne. Hun er opstillet til Folketinget i Østjyllands Storkreds.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk