COP25: Krisestemning ved lukketid

For 25. gang mødes embedsfolk og ministre til klimatopmødet i Madrid. Presset er enormt, men landene er stadig langt fra hinanden. Men hvad er det de har forhandlet om den seneste tid? KLIMANYT giver dig overblikket over konfliktpunkterne og status på klimaforhandlingerne.

Madrids gader flyder over med bekymrede borgere, der forsøger at få presset til at kunne mærkes inde i klimaforhandlingslokalerne. Alle midler tages i bruge. Som en flod af opråb, samledes der fredag en halv million mennesker på gaden, til hvad der menes at være den største demonstration i klima-aktivismens historie.

Og hvis alt dette skulle være gået forbi forhandlernes opmærksomhed, så klatrede en blot 8-årige pige op i en lygtepæl foran forhandlingernes indgang med banneret ”How dare you” flagrende omkring sig.

Tid til handling

Indenfor samledes embedsfolk fra hele verden for 25. gang, og det var med alvorsord, der blev budt op til klimabal.

Under hashtagget #TimeForAction blev konklusionerne på de seneste ugers voldsomme rapporter opsummeret til åbningen af forhandlingerne.

”Vi er tydeligvis i en krise. Vores tre seneste rapporter viser at påvirkningerne af opvarmningen er langt mere alvorlige end vi tidligere forstod. (…) rapporterne genbekræfter det presserende behov for øjeblikkelig reduktion af drivhusgas emissioner”, fortalte Hoesung Lee, der er formand for FN’s klimapanel.

Han fremhæver at udledningerne af drivhusgasser skal toppe i 2020 og drastisk reduceres med 7,6 procent hvert år. Men udledningerne fortsætter med at stige og viser ingen tegn på at stoppe.

FN’s Generalsekretær, António Guterres, leverede en dundertale til de fremmødte forhandlere, hvor deres ansvar for at levere blev gjort klart.

”Det er bydende nødvendigt at vi afslutter vores arbejde, og vi har ikke mere tid til overs. (…) Hvis vi ikke hastigt ændrer vores livsstil, bringer vi selve livet i fare.”

Guterres påpegede at vi er på vej mod en verden der er mellem 3,4 – 3,9 grader varmere.

”Konsekvenserne for al liv på jorden – inklusive vores – vil være katastrofale.” inden han konkluderede:

”Vi skal vise, at vi er seriøse i vores forpligtelse til at stoppe krigen mod naturen. (…) Lad os vise den politiske vilje, som folk kræver af os. Alt andet vil være forræderi mod hele den menneskelige familie og alle de kommende generationer.”

Langt fra enighed

Man skulle tro at det folkelige pres, perlerækken af videnskabelige rapporter og generalsekretærens dundertale, ville få forhandlerne ville flokkes ud for at komme hinanden i møde. Men i stedet for at byde op til dans, står alle forhandlerne fast på deres landes særinteresser.

Det går ifølge aktivister så langsomt frem, at de for første gang i historien, stormede hovedscenen i protest, og råbte kampråb om klimaretfærdighed.

Hvad forhandler de om?

KLIMANYT giver her et kort overblik og perspektiver fra en række danskere der kæmper for at påvirke forhandlingerne i Madrid.

Markedsmekanismer og CO2 kvoter

En af de største stridspunkter er markedsmekanismen artikel 6, som handler om, hvordan man må gøre brug af køb og salg af CO2-kvoter.

Skal lande have lov til at sælge en CO2 kvote og stadig bruge den selv? Kan de sælge kvoter i landbrugssektoren, selvom bindingen af CO2 ikke er permanent? Skal lande have lov til at handle gamle CO2-kvoter, der ikke har nogen klimamæssig effekt?

”Hvis det virker en smule bizart, så er det fordi det er det”, skriver Gry Bossen fra Verdens Skove til KLIMANYT om knasterne, der har strakt sig over flere forhandlinger.

”Hvis ikke reglerne bliver gode nok, så risikerer vi at underminere Parisaftalen. (…) Vores håb er at forhandlerne udformer nogle regler for markedsmekanismen, som vil sikre at vi ikke får dobbelt-tælling, overførsel af gamle kreditter, ikke inkluderer landsektoren og sikrer menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder – som det mindste”, siger hun.

Menneskerettigheder

Endnu en barriere I forhandlingerne om markedsmekanismen, er hvorvidt menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder skal indskrives i reglerne.

”Vi har en del erfaring fra et par tidligere markedsmekanismer, som har forårsaget forfærdelige overtrædelser af menneskerettigheder og ligefrem har skadet lokale og oprindelige folks livsgrundlag.” fortæller Gry Bossen til KLIMANYT.

Kathrin Wessendorf fra den danske NGO IWGIA, udtrykker stor bekymring for at henvisninger til menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder forsøges fjernet fra mekanismereglerne.

”Konsekvensen kan være at klimaforanstaltninger krænker oprindelige folks rettigheder. Dette betyder også, at projekter potentielt mislykkes, og som en konsekvens heraf ikke vil vi have en vellykket reduktion af drivhusgasemissioner,” siger Kathrin Wessendorf til KLIMANYT og fortsætter:

”Oprindelige folk udgør omkring 5 procent af verdens befolkning, 15 procent af verdens fattigste og omkring 50 procent af de mere end 400 miljø – og menneskerettighedsforkæmpere, der årligt slås ihjel på verdensplan”.

Der er særligt kommet fokus på dette emne i verdens medier, da Greta Thunberg søndag skrev på Twitter:

”Oprindelige folk bliver bogstaveligt talt dræbt, fordi de prøver at beskytte skovene fra ulovlig skovrydning. Igen og igen. Det er skamfuldt, at verden forbliver tavse om dette”, hvortil den Brasilianske Præsident, Jair Bolsonaro, kaldte den svenske klimaaktivist for en “møgunge“.

Tab og skader

En anden stor forhandlingsbarriere på COP25 er ”Loss and Damage”, der har topprioritet hos de fattigste lande. Det handler om, hvordan de rige lande skal hjælpe de fattigste lande, når de oplever klimakatastrofer.

”Et af de sværeste spørgsmål i Madrid handler om penge til klima-relaterede katastrofer. For ulandene er det afgørende, at der kommer et tydeligt signal fra de rige lande om, at de anerkender, at der er et problem, og at de er parate til at hjælpe (…) samtidigt har mange af disse lande meget små udslip og dermed ikke selve ansvar for den globale opvarmning, vi ser i dag”, forklarer Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp til KLIMANYT.

”Det går ret trægt til forhandlingerne (…) De rige lande har rigtig svært ved at række hånden frem og imødekomme nogle af de helt legitime ønsker, som de fattige lande har om at få hjælp”, skriverTroels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, i en opdatering på Twitter.

Der er decideret krise i forhandlingerne fortæller Mattias Söderberg.

”Rige lande (USA, Australien m.fl., red.) vil slet ikke forholde sig til loss and damage. Parterne skal huske, at klimatiltag ikke vil være muligt, medmindre klimafinansiering stilles til rådighed og er tilgængelig. Vi kan ikke acceptere endnu en aftale, hvor støtte til udviklingslandene kun er en håbefuld mulighed”

Nye mål i 2020

Den sidste store udfordring er at landene skal indlevere nye nationale klimaplaner for reduktioner i 2020.

Hvis alle lande fuldfører alle deres nuværende løfter, vil vi kun reducere opvarmningen til 3,2 grader. Langt over de 1,5 grader der stiles efter i Paris-aftalen. Endnu har kun ét enkelt land indleveret nye mål til FN.

Der er forhåbninger om at den nye danske klimalov, kan have en positiv indvirkning, fortæller Lars Bach Jensen fra Dansk industri til KLIMANYT.

”Vi håber det lykkes den danske klimaminister at få spredt budskabet om aftalen om klimaloven fra Danmark. Det vil vi hjælpe med til med de samtaler vi har hernede. Vigtigt er her budskabet om de 13 klimapartnerskaber, der viser, hvor dybt forankret viljen til at tage klimaansvar er. Et vigtigt element i klimaloven er det globale perspektiv, hvor vi kan og skal bygge bro til de lande der har behov for inspiration til at øge deres indsats. Det er nødvendigt”.

Tiden er ved at løbe ud for COP25

Her ved sidste del af klimatopmødet, ser det ikke ud til at forhandlerne er ved at komme i mål.

Presset har endnu ikke skabt den forhandlingsvilje der er nødvendig.

I forhold til forhandlingerne om markedsmekanismer, ser Gry Bossen fra Verdens Skove dog hellere ingen aftale end en dårlig aftale.

”Det er svært at se for sig at de på bliver enige i aften. Og med mindre det hele på magisk vis løser sig og vi får stærke regler i løbet af i aften, så ser vi faktisk hellere at de ikke bliver enige i denne omgang. Dårlige regler vil være katastrofalt for mennesker, for naturen og for klimaet.”