lea@klimanyt.dk
- Renere luft til børn i København - 22. maj 2020
- Naturens gemte virusser - 18. april 2020
- International naturdag med fokus på jordens liv - 4. marts 2020
I 16 år har der levet vilde heste i Danmark bag store indhegninger. De findes nu flere steder i landet og er på arbejde for naturen. Hvordan klarer disse tidligere tamheste sig igennem den danske vinter?
Vilde heste har tidligere været et almindeligt syn over hele Europa og i Danmark, men efterhånden som mennesker bredte sig, overtog vi leveområderne, jagtede og indfangede hestene. Allerede for 5-6000 år siden forsvandt de sidste vilde heste fra Danmark.
Men i 2003 kom der igen vildheste til Danmark, da Naturstyrelsen satte en familie på ti heste fri på det sydlige Langeland for at styrke naturplejen. En succes der betyder, at man i dag har en flok på mellem 50 til 70 heste.
Græsning for naturens skyld
I dag kan man finde vilde heste flere steder i landet. De sættes ud for at kompensere for de mange vilde græssere, der er forsvundet siden mennesket gjorde sit indtog.
Da bisoner, urokser, elge og vildheste levede frit blev græs, urter og træer naturligt holdt nede, samtidig med at dyrenes gang igennem skoven “forstyrrede” skovbunden og lavede skader på træerne.
Dette var med til skabe en variation i landskabet der skabte plads til levesteder for mange forskellige arter, der kræver bestemte forhold. Det er noget af denne effekt i naturen, man nu ønsker at genskabe ved at sætte blandt andet heste ud til at græsse året rundt.
Ved Bøtøskoven på det sydlige Falster går der i dag 20 heste og hjælper med at pleje området. Ifølge Kit Palmkvist, der er miljøbiolog ved Guldborgsund Kommune, er hestene hvervet til at holde den massive birkeopvækst nede, så områderne kan holdes lysåbne, og sommerfuglene kan få lov til at trives ved sommertid.
På Langeland har motivationen været den samme. Her forklarer biolog Kasper Keun Skjærlund fra Naturstyrelsen Fyn, at det især er om vinteren, når føden er begrænset, at hestene spiser den uønskede opvækst af træer, buske siv og visent plantemateriale.
Vilde dyr eller husdyr?
Selvom de nyligt udsatte heste i Danmark kaldes for vilde heste og i høj grad lever som vilde heste, lever de ikke helt op til navnet. De sidste ægte vilde heste i Europa, den såkaldte Tarpan hest, uddøde i slutningen af 1800-tallet.
De heste der i dag sættes ud for at pleje naturen er typisk af racerne Exmore, Islandsk eller Konik. De er alle robuste og hårdføre heste, men har været holdt af mennesker på et tidspunkt. De heste der sættes ud, er dog ikke vant til mennesker, derfor anbefales det, at man holder afstand til dyrene, når man færdes på områder med vilde heste.
Hestene betragtes stadig som husdyr af flere folk, og det kan give anledning til bekymring at hestene går udendørs hele året, i nogle tilfælde uden læskur eller tilskudsfodring.
På Hestens Værns hjemmeside stilles der således spørgsmålstegn ved, hvorvidt man går på kompromis med dyrevelfærden, når heste bruges som naturplejere, især om vinteren:
”I Danmark har vi klare regler der skal sikre velfærden for udegående dyr om vinteren og her er helt tydeligt anført, at dyrene skal være i godt huld. Det gælder også for naturpleje-hestene”, lyder det fra organisationen.
Fakta
Det første private projekt i Danmark med vilde heste startede allerede i 1964. Hvor to flokke Exmore ponyer blev bragt til øen Tærø ved Møn fra England.
Hensigten var, at genskabe den uddøde Tarpan hest ved at krydse Exmore ponyerne med andre hesteracer.
Projektet blev dog droppet, og hestene har i stedet mere eller mindre passet sig selv siden, og har desuden været ophav til de udsatte heste på Langeland.
Kilde: Naturzonen.dk
Andre, som eksempelvis forfatteren og foredragsholderen Rune Engelbreth Larsen, argumenterer for en mere naturtro tilgang til de firbenede naturplejere:
“Selvom de nyligt udsatte heste i Danmark kaldes for vilde heste og i høj grad lever som vilde heste, lever de ikke helt op til navnet. De sidste ægte vilde heste i Europa, den såkaldte Tarpan hest, uddøde i slutningen af 1800-tallet”
”Det er for snævert at se naturlig sult og sygdom uden for staldens beskyttede dyretilværelse som dårlig dyrevelfærd og dermed etisk problematisk (…) Hvis vi for eksempel forhindrer syge og svækkede dyr i at bukke under en vinter med fødeknaphed ved at fodre dem, forhindrer vi også en naturlig sultadfærd, som ville motivere dem til at æde andre dele af vegetationen end i sommerhalvåret, og dermed sætter vi dele af deres naturlige funktion i økosystemet ud af spillet”, siger Rune Engelbrecht Larsen til Altinget.
Vintertilværelsen
I Bøtøskov på Falster, fortæller miljøbiolog Kit Palmkvist, at det endnu ikke har været nødvendigt med tilskudsfodring. Hestene ser ganske vidst lidt ”skravlede” ud sidst på vinteren lige inden forårs-bevoksningen bryder frem, men hun understreger, at de ikke har haft grund til bekymring over hestenes stand.
Reglerne kræver at der holdes dagligt opsyn med hestene. Så der er rig mulighed for at opdage, hvis de har fået skader eller lignende. Hestene får desuden et årligt dyrelægetjek.
På Langeland hvor hestene har gået længere end de to år de har gået i Bøtøskoven, har man oplevet vintre, hvor det har været nødvendigt med tilskudsfodring:
”Vi stræber efter ikke at tilskudsfodre, men i år med tørke og begrænset plantevækst, kan det være nødvendigt at tilskudsfodre i vinterperioden for at sikre dyrenes velfærd. Det samme gør sig gældende ved særligt hårde og lange vintre.” forklarer Kasper Keun Skjærlund fra Naturstyrelsen Fyn.
Hverken på Langeland eller på Falster har man oplevet at miste nogle dyr som konsekvens af hårde vintre.
“Vi stræber efter ikke at tilskudsfodre, men i år med tørke og begrænset plantevækst, kan det være nødvendigt at tilskudsfodre i vinterperioden for at sikre dyrenes velfærd”
Kasper Keun Skjærlund, biolog, Naturstyrelsen Fyn
Oplev hestene
Vilde heste græsser på flere områder i Danmark hvor der publikumsadgang.
Udover på Langeland og Falster kan man bl.a. opleve vild heste i National Park Mols Bjerge, på Møn og som noget helt nyt ved Lindenborg Ådal i Himmerland.
På flere af disse områder vil man desuden kunne opleve helårsgræssende kvæg der går sammen med hestene og er med til at gøre deres for naturplejen.
hvordan holder I bestanden nede?
Jeg ved at Australian pt. er ved at udrydde deres brumbie bestand fordi de mener de er alt oedelaeggende. Frygteligt at se hvordan de goer det.
mvh
Merete Holm