Vi skal udnytte, at biogas er CO2 neutralt, og at den kan bidrage til en reduktion af landbrugsindustriens drivhusgasudledning gennem den afgassede gylle, skriver Sofie Mignon, der er studerende i miljøplanlægning ved RUC. Her et biogasanlæg ved Lemvig. Foto: PR

Debat: Er biogas en del af klimaløsningen?

Sofie Mignon
Latest posts by Sofie Mignon (see all)

    DEBAT: Klimaforandringerne er i medierne hver dag i Danmark, og der er brug for en seriøs omlægning af de dominerende energiformer. Kunne biogas være en del af løsningen på klimaproblematikken?

    Energi har været rygraden i det moderne menneskes liv siden industrialiseringen, og vi er dybt afhængige af energi for at kunne få dagligdagen til at fungere. De energiformer, som dominerer i dag, er fossile brændsler som olie, kul og naturgas, og det er forlængst konstateret af forskere, at de fossile brændsler udleder store mængder af CO2 til vores atmosfære, når de afbrændes som energi.

    Dette har resulteret i den globale opvarmning, som er årsag til klimaforandringerne.

    Det er derfor vigtigt, at vi finder bæredygtige energiformer, som kan hjælpe til med en reduktion af det CO2-udslip, vi kontinuerligt tilfører vores atmosfære. Biogas bliver allerede brugt i Danmark, men ikke i væsentlig grad. Det interessante ved biogas er, at det ofte bliver omtalt som CO2-neutralt. Dette kan jo lyde som svaret på vores problemer, men hvad er biogas egentlig?

    Fra organisk materiale til gas

    Biogas er en blanding af CO2 og metan, som bliver fremstillet på et biogasanlæg. Anlæggene omdanner organisk materiale og gylle, til det vi kalder biogas.

    Det organiske materiale kommer primært fra madaffald og biomasse fra træer, men i princippet kan andet organisk materiale også bruges.
    Gylle er husdyrsgødning, der kommer fra det omkringliggende landbrug.

    Det organiske materiale og gyllen bliver blandet sammen i biogasanlæggets fortank ved en temperatur oftest mellem 35-52 grader. Dernæst bliver blandingsmassen pumpet over i biogasanlæggets reaktor, hvor biogassen herefter bliver skabt.

    Processen forgår under iltfrie forhold, og ved hjælp af bakterier vil der efter to til tre uger, være fremstillet biogas. Biogas bliver hovedsagligt anvendt til at producere vores fjernvarme og elektricitet. Derudover har biogas også den egenskab, at den kan tilføres det eksisterende naturgasnet.

    Biogassen skal først opgraderes før den kan benyttes på naturgasnettet, da naturgas har en højere brandbarhed. Dette foregår igennem en renseproces, hvor CO2 og svovl fjernes fra biogassen. Efter renseprocessen ender gassen ud med de samme kvaliteter som naturgassen og kan derfor tilføres til det eksisterende naturgasnet.

    I princippet kunne biogas hjælpe med at udfase brugen af naturgas. og det er i vurderingen af biogas vigtigt at kigge på netop denne positive egenskab. Naturgas er en af de fossile brændsler, som vi bliver nødt til at erstatte, da den skader vores klima ved at tilføre ekstra CO2 til vores atmosfære.

    Biogas har den fordel at det benyttes som brændstof i gasdrevne biler, som derved udleder omkring 20 procent mindre CO2 pr. kilometer. Dette er dog endnu ikke så udbredt i Danmark.

    CO2-neutralt

    En bæredygtig effekt ved biogas, er at gassen er en CO2-neutral energiform – det vil sige en energiform, der ikke tilfører yderligere CO2 til atmosfæren, når vi benytter den.

    Dette skyldes, at det organiske materiale, som tilføres i biogasanlægget, allerede har opsuget CO2 fra atmosfæren, i sin “levende” tid. Det organiske materiale var før levende planter, som optog CO2 igennem fotosyntese-processen. Så når biogassen bliver afbrændt som energi, frigives den samme CO2, som planterne allerede har absorberet tidligere.

    Man kan dermed sige, at biogasanlægget genbruger den CO2, som planterne fra det organiske materiale allerede har absorberet. Det skal dog tages i betragtning, at intet kan siges at være helt CO2-neutralt. Planter vokser nemlig i forskellige tempi og absorberer derfor forskellige mængder af CO2. Biogas nærmer sig CO2-neutralitet, da gassen med andre ord ikke tilfører ny CO2, som de dominerende energiformer gør.

    Biogasanlæg kan også siges at være tæt på CO2 neutralt i forhold til den gylle, landmændene afleverer fra husdyrene. Det foder dyrene indtager kommer fra planter, som også indeholder CO2. Denne CO2 ender i dyrenes maver, og når dyrene udskiller foderet i form af afføring, ligger CO2’en nu i gyllen.

    Gyllen bliver leveret til biogasanlægget til biogasproduktion.
    I processen med at skabe biogas, bliver den afgassede gylle helt fri for drivhusgasser. Det betyder at biogassen er tæt på CO2 neutralitet, da CO2’en ikke bliver skabt, men derimod udvundet fra gyllen.

    Bæredygtigt potentiale

    Den afgassede gylle er et biprodukt i biogasproduktionen og besidder positive kvaliteter, som landmænd kan udnytte, og som klimaet også kan nyde godt af. Som tidligere beskrevet, fjerner biogasproduktionen drivhusgasserne fra gyllen. Det betyder, at når landmændene får den afgassede gylle leveret tilbage og spreder den ud på markerne, udledes der ikke yderligere drivhusgasser til atmosfæren.

    Den normale ubehandlede gylle indeholder som sagt drivhusgasser, som udledes når den spredes på markerne, og det har en kraftig negativ effekt på vores klima. Her hjælper biogasproduktionen faktisk til en reduktion af drivhusgasser til vores atmosfære fra landbrugsindustrien, hvis landmændene vælger at benytte den afgassede gylle.

    Den afgassede gylle leverer derudover også et mere næringsrigt produkt end den normale ubehandlede gylle. Det betyder, at landmændene vil få et langt bedre høstudbytte på markerne ved at benytte den afgassede gylle fra biogasproduktionen

    En tredje fordel vil være mindskning af lugtgener ved brug af den afgassede gylle, lugten reduceres nemlig i biogasproduktionen.

    “Vi skal udnytte, at biogas er CO2 neutralt, og at den kan bidrage til en reduktion af landbrugsindustriens drivhusgasudledning gennem den afgassede gylle. Dertil kommer at regeringen har sat det ambitiøse og nødvendige energipolitiske mål, om at omstille Danmarks energiforsyning til 100 procent vedvarende energi i 2050”.

    Sofie Mignon, studerende i miljøplanlægning

    Kan biogas blive en del af løsningen?

    At biogas bliver den fremtidige styrende energikilde i Danmark, vil jeg mene er en urealistisk forestilling. En barriere, der står i vejen for at biogas kan blive dominerende i vores energisystem er, at et biogasanlæg har behov for kontinuerligt input.

    Det organiske materiale og gylle er en væsentlig faktor, som holder biogasproduktionen igang, og det kan ikke siges at være en vedvarende kilde, som eksempelvis vind og sol.

    Hvis biogas bliver den dominerende energikilde, vil det skabe et større behov for organisk materiale til at holde produktionen igang. Det kan resultere i, at mens vi prøver at løse klimaproblemet i gennem biogasproduktion, bliver der skabt nye problemstillinger. Da vores byer i forvejen vokser og har et stigende behov for ressourcer, vil den øgede efterspørgsel på organisk materiale, realistisk set ikke kunne imødekommes.

    Dog har biogas har op til flere positive effekter, som vi ikke må overse, men drage nytte af. Vi har allerede nu eksisterende energi, som kan udfase en af de fossile brændsler, naturgassen og det er et skridt i den rigtige retning.

    Vi skal udnytte, at biogas siges at være CO2 neutralt, og at den kan bidrage til en reduktion af landbrugsindustriens drivhusgasudledning gennem den afgassede gylle. Dertil kommer at regeringen har sat det ambitiøse og nødvendige energipolitiske mål, om at omstille Danmarks energiforsyning til 100 procent vedvarende energi i 2050. Det betyder at de fossille brændsler skal udfases fra vores energisystem.

    Hvis Danmark skal opnå målsætningens tidsramme, vil det efter min overbevisning være en svær opgave at fuldføre uden supplement fra biogas. Efter min mening skal biogas være en del af løsningen på klimaproblematikkerne og udgøre en større del af det danske energisystem.

    Men som det danske ordsprog ”alt med måde” indikerer, er det vigtig at vi benytter biogas i en grad, så det forbliver et bæredygtigt alternativt, modsat de eksisterende dominerende energikilder.

    Om debattøren:
    Sofie Mignon er bachelorstuderende på RUC, hvor hun studerer TekSam – miljøplanlægning.

    Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk