Af Anne Aittomaki og Linea Therkelsen
Henholdvis strategisk direktør og politisk assistent i Plastic Change
DEBAT: Mange betragter København som en grøn storby, med grønne løsninger, men det er vigtigt, at vi ikke alene sætter vores lid til at danske virksomheder kommer til at gå i front, når det kommer til nye grønne løsninger på plastikområdet og lader os føre bag lyset af virksomhedernes interesse for bæredygtige løsninger.
Virksomheder er sat i verden for at skabe profit, og det er derfor utænkeligt, at frivillige samarbejder uden statslig indblanding kan bære overgangen til cirkulær økonomi alene.
Det er derfor afgørende, at virksomhedernes interesser i at diskutere grøn omstilling ikke står alene, men understøttes af en lovgivning, som skaber incitament til at gå i den rigtige retning. På den måde kan vi sikre, at de nye spændende løsninger som danske virksomheder skal udvikle rent faktisk bliver grønne og bæredygtige og kan eksporteres ud i verden.
“Virksomheder er sat i verden for at skabe profit, og det er derfor utænkeligt, at frivillige samarbejder uden statslig indblanding kan bære overgangen til cirkulær økonomi alene”.
Virksomheder stilles til ansvar
Et godt eksempel på den form for lovgivning er det udvidede producentansvar, som EU har pålagt Danmark at indføre. Det betyder, at danske virksomheder fremover bliver stillet til ansvar for deres produkters negative konsekvenser for natur og klima. Det betyder med andre ord, at det bliver i virksomhedernes interesse, at emballagen er nem at indsamle og genanvende og skaber dermed et nyt incitament for at udvikle smartere emballageformer.
Udvidet producentansvar, eller på engelsk Extended Producer Responsibility (EPR), er et værktøj i den politiske værktøjskasse, der udvider virksomheders ansvar for et produkt, så det gælder hele produktets livscyklus inklusiv emballage.
Med andre ord gør begrebet det muligt at holde virksomheder ansvarlige for deres plastikfodaftryk, og selvom begrebet Extended Producer Responsibility kommer fra EU, er det faktisk noget, vi har prøvet kræfter med i Danmark før.
Et godt eksempel på udvidet producentansvar er det danske pantsystem. Allerede i 2000 pålagde den danske stat virksomheder at betale en afgift for at sælge bl.a. plastikflasker og gennem oprettelsen af Dansk Retursystem skulle virksomhederne sørge for, at produkter blev indsamlet og genanvendt. Systemet understreger betydningen af regulering og klare krav til virksomhederne, men det viser også hvad der kan lade sig gøre, når virksomhederne udvikler løsninger i fællesskab.
“Et godt eksempel på udvidet producentansvar er det danske pantsystem. Allerede i 2000 pålagde den danske stat virksomheder at betale en afgift for at sælge bl.a. plastikflasker og gennem oprettelsen af Dansk Retursystem skulle virksomhederne sørge for, at produkter blev indsamlet og genanvendt”
Forbrugerengagement
Forbrugerengagement spiller en væsentlig rolle i overgangen fra en lineær til en cirkulær økonomi, hvor ”brug og smid væk”-kulturen erstattes af løsninger, der bygger på principper om reduktion og genbrug.
Den folkelige opbakning til World Cleanup Day 2019, hvor borgere over hele landet smørrede ærmerne op og sendte et klart signal til både industrien og politikerne om at sætte handling bag ordene, er er et tydeligt bevis på dette.
Forbrugerne viser, at de er klar, men de lades ofte i stikken når det kommer til at træffe de grønne valg. For eksempel kan man spørge, hvordan man som forbruger skal undgå at overforbruge plastik, hvis alt fra agurken over mælken til lørdagskyllingen er pakket ind i plastik fra producentens side?
Det udvidede producentansvar er derfor også en mulighed for at fremme nye løsninger, som gør det nemmere at være en ansvarlig forbruger. Derudover så er det med til at flytte ansvaret for at træffe de bæredygtige valg væk fra forbrugeren til i højere grad at blive et ansvar, som virksomhederne skal påtage sig.
Mere vil have mere
Arbejdet med implementeringen af begrebet er allerede i fuld gang. EU’s løsningsmodeller er mangeartede og sigter mod vidt forskellige dele af plastikkæden, og det handler derfor om at holde tungen lige i munden. Det er vigtigt, at vi adresserer selve kernen i den problemstilling, som vi forsøger at løse.
Plastikproblemet opstår, fordi virksomheder i en evig ”mere vil have mere”- jagt har fremmet en forbrugskultur, der har et snævert fokus på effektivitet og profit, hvilket resulterer i overemballering samt et overforbrug af andre engangsprodukter.
Konsekvensen af dette er øget plastikspild, plastikaffald og i nogle tilfælde plastik i naturen til skade for både dyr og mennesker samt en øget CO2-udledning.
For at vi for alvor kan få et grønt udbytte af det udvidede producentansvar og komme overforbruget af engangsplastik-produkter til livs, skal vi altså fokusere på løsninger, der fremmer reduktion og genbrug.
Vi skal med andre ord, være på vagt overfor, hvad vi lukker ind i vores plastikøkonomi. Vi skal derhen, hvor vi reducere mængden af plastikprodukter, der sættes til salg på markedet, hvilket blandt andet kan ske ved at producere produkter, som egner sig til at blive brugt mange gange.
“For at vi for alvor kan få et grønt udbytte af det udvidede producentansvar og komme overforbruget af engangsplastik-produkter til livs, skal vi altså fokusere på løsninger, der fremmer reduktion og genbrug”
Nye afgiftsstrukturer
En måde at gøre dette på er gennem afgiftsstrukturer, hvor afgiftens størrelse afhænger af om plastikproduktet kan indgå i den cirkulære økonomi, hvilket forudsætter at produktet kan genbruges og efterfølgende genanvendes.
Det er essentielt, at være opmærksom på, at problemet i virkeligheden handler om overforbrug af plastik, og for alvor udnytter det udvidet producentansvarsbegrebs grønne løsningspotentiale ved at stille virksomheder til ansvar for deres produkter og tilhørende emballager.
Læs mere:
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk