Vi skal ikke bare ændre vaner – vi skal ændre målestokken for livskvalitet

Af Gittemarie Uggerhøj Johansen
Foredragsholder og grøn innovatør

DEBAT: I Danmark har vi mange årtier levet meget distanceret fra den effekt som vores forbrug har haft på resten af verden, men som konsekvenserne bliver tydeligere og tydeligere i vores egen hverdag, så begynder det at gå op for flere og flere danskere, at vi måske skal til at komme ud af starthullerne.

Problemet er bare at selvom debatten og diskursen om bæredygtighed ikke er ny, så mangler vi stadig værktøjerne til at omsætte vores ord og gode intentioner til handling. De fleste af os lever privilegerede liv, hvor vi har de fleste muligheder inden for armslængde. Hvis vi har pengene, så kan vi få det meste vi peger på, og fordi det alligevel står på hylden i supermarkedet, så kan vi lige så godt købe det.

I lang tid har vi defineret vores livskvalitet ud fra luksus og prestige, mærker, ferier, huse, biler, dyre restaurantbesøg og shoppingture. Derfor føles det som om at vi får trukket hele grundlaget for vores livskvalitet væk under os, når det tydeliggøres for os at disse måleenheder: luksus og prestige, rent faktisk er rigtig dårlige for vores planet.

Det er derfor ikke altid nemt at ændre vaner, for det er ikke bare vanerne der skal ændres, det er måleenheden med hvilken vi bedømmer kvaliteten af vores liv. Hvis en aften har været god fordi man fik en god bøf, sommeren var dejlig fordi man fløj langt væk, eller eftermiddagen var velgennemført fordi man fandt en masse lækre mærker på tilbud, så vil dét at blive konfronteret med effekten af disse produkter føles som en konfrontation af selve de værdier som skaber vores identitet.

“Hvis en aften har været god fordi man fik en god bøf, sommeren var dejlig fordi man fløj langt væk, eller eftermiddagen var velgennemført fordi man fandt en masse lækre mærker på tilbud, så vil dét at blive konfronteret med effekten af disse produkter føles som en konfrontation af selve de værdier som skaber vores identitet”

Gittemarie Johansen, foredragsholder og grøn innovatør

Det er det sådan set også, og det føles ubehageligt. Derfor, når man snakker om bæredygtighed, så bliver vi også nødt til at snakke om hvad der skaber et godt liv, en god dag og et godt forhold, for dén målestok skal ændres før det bliver realistisk at ændre vaner på en langvarig og holdbar måde.

Første gang jeg sagde nej tak til kød til en familiesammenkomst, og høfligt sendte fadet med oksemørbrad videre kiggede to familiemedlemmer underligt på mig fra den modsatte side af bordet og spurgte, om jeg nu var blevet vegetar. Jeg svarede at jeg rent faktisk var gået all-in som veganer. De grinede lidt og kommenterede derefter at det måtte være trist for det måtte da påvirke min generelle livskvalitet.

Halvering af CO2-aftryk

Grunden til at jeg har valgt et liv uden animalske produkter er fordi at det er den mest effektive ændring man kan foretage sig som forbruger. Warren Leon’ bog The Consumer’s Guide to Effective Environmental Choices fastslog allerede i slutningen af 1990’erne, at man blot ved at skære animalske produkter ud af sin kost kunne man halvere sit CO2 aftryk, og flere studier viser samme tendens.

“Første gang jeg sagde nej tak til kød til en familiesammenkomst, og høfligt sendte fadet med oksemørbrad videre kiggede to familiemedlemmer underligt på mig fra den modsatte side af bordet og spurgte, om jeg nu var blevet vegetar”

Gittemarie Johansen, foredragsholder og grøn innovatør

I Danmark bruges 48 procent af landets samlede areal til animalsk landbrug eller produktion af foder til animalsk landbrug, ifølge Dansk Vegetarisk Forening, og den produktion har store konsekvenser for naturen, biodiversiteten og landets generelle CO2 udledning.

Der er også en masse andre problematikker forbundet med animalsk landbrug, blandt andet metanudledning og kvælstofforurening. Vi både importerer og eksporterer også store mængder animalske produkter, samt foder til dyrene i dansk landbrug.

Danmark importerer omkring 650.000 tons soja som foder, og den soja produceres blandt andet i Sydamerika. Tidligere på året, og fortsat, står Amazonas i flammer, og det er ikke af naturlige årsager. Regnskoven afbrændes nemlig for at gøre plads til dyrkning af foder til animalsk landbrug rundt omkring i verden, heriblandt også det danske landbrug. Faktisk så udgør sojaproduktionen som spises af mennesker kun 6 procent, resten bruges i det animalske landbrug, også det danske.

Kødfrie mandage og grønnere kostvaner til hverdag er blevet normalt for flere danskere, og det er en rigtig god ting, det håber jeg naturligvis vi vil se mere og mere af i fremtiden. En ny rapport viser desuden af salget af oksekød er faldende i Danmark.

Men det sker ofte, at når vi skal have en fin middag, når vi skal fejre en stor begivenhed, når vi holder en fest eller spiser fint, så går vi tilbage til kødet, især okse– og svinekød, selvom vi godt ved, at det har store konsekvenser for planeten. Det gør vi fordi vi stadig benytter os af den samme målestok for hvad der konstituerer livskvalitet. Vi bedømmer stadig vores velvære efter gamle måleenheder som hverken gavner os eller vores miljø.

“Vi bedømmer stadig vores velvære efter gamle måleenheder som hverken gavner os eller vores miljø”

Gittemarie Johansen, foredragsholder og grøn innovatør

På den måde kan det godt være at flere og flere danskere spiser grønnere, men så længe vi stadig drømmer om Ribeye Steaks og koteletter, og finder dem frem, når der skal være fest, eller når vi rigtig skal hygge os, så har vi ikke ændret vores vaner, så har vi blot tvunget os selv til spise noget andet for en stund.

Med alle de nye veganske og vegetariske muligheder på det danske marked, er det så virkelig utænkeligt at spise plantbaseret festmad?

Læs mere om debattøren

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk