Humanistisk forskning skal være med til at løse klimakrisen

I kølvandet på folketingsvalget har en række organisationer efterspurgt, at der skal afsættes en ekstra milliard om året frem til 2022 til naturvidenskabelig og teknisk forskning til klimaløsninger. Men er den naturvidenskabelige og tekniske forskning nok til at håndtere ’klimakrisen’, når der er tale om, at mennesker skal ændre adfærd? KLIMANYT har spurgt to eksperter på området.

Med det sidste folketingsvalg, som bredt anerkendes for at være Danmarks hidtil ’grønneste’ valg, er klimaforandringer kommet på toppen af dagsordenen i Danmark.

Lars Jensen, lektor hos Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, mener, at det er godt, at der bliver forsket mere i klimaforandringer. Han mener dog, at det er en fejl at tro, at naturvidenskabelig og teknisk forskning leverer alle svar.

”Teknisk og naturvidenskabelig viden beskæftiger sig med naturens love, med hvordan vores fysiske verden fungerer. Og det er fint, men det er også dets begrænsning. Så en naturvidenskabelig forsker kan sige, at vi skal køre og flyve mindre, med mindre en teknisk løsning findes, som ikke belaster klimaet. Humanistisk forskning interesserer sig f.eks. for, hvorfor vi handler, som vi gør”, forklarer Lars Jensen.

Han fortæller, at den naturvidenskabelige iscenesættelse af klimakrisen, vi står over for, er årsagen til at valget blev så ’grønt’. Her mener han, at der skal humanistisk forskning til for at kunne arbejde videre med at finde bæredygtige løsninger:

”Vi kan komme med vores ekspertise i forhold til, hvordan man ændrer menneskers og derigennem strukturers holdning til, hvad der skal ske – og hvor kraftig en omstilling, der skal til”.

Klimaforandringer griber ind i alle aspekter af vores liv

Lars Jensen mener, at det i sidste ende også kræver tværfaglighed for at finde bæredygtige løsninger:

”Jeg tror forskere inden for alle grene har en forståelse af at forskning i alle forskellige former er vigtig i forhold til den nødsituation, vi står overfor. Klimaforandringer griber ind i alle aspekter af vores liv på jorden. Klimaforskning i dens naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelig og humanistiske aftapninger giver et spektrum af svar som danner den helhed, hvor klimaforandringer besvares. Ingen af de tre grene vil være i stand til at løfte udfordringen alene”.

Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, forklarer ligeledes, at klimaforandringer påvirker strukturerne i alle samfund, som også skal forstås ud fra en humanistisk tilgang og løses på tværfaglig vis.

”Et af de store problemer ved forvaltning af naturen er, at det primært er biologer, der arbejder med det – men deres forskning forstår sig jo ikke på mennesker. De kommer med tekniske løsninger. Men når det kommer til stykket, med tekniske top-down løsninger, så falder projekterne sammen, fordi der ikke er nogen forståelse for folks måde at se det på. Der er behov for den viden, forståelse og indsigt, som folk har fra humaniora, samfundsvidenskab, teologi og jura. Det er underbelyst” påpeger Stig Jensen.

Mikroklimaer påvirker forskelligt

Stig Jensen bruger konceptet mikroklimaer, der indebærer, at klimaet påvirker områder meget forskelligt – ikke bare fra land til land men for eksempel også fra by til by. På grund af mikroklimaer er det derfor essentielt at forstå mennesker og kulturer ud fra deres specifikke områder og kontekster for at håndtere de problematikker, der opstår ved klimaforandringer.

”Der er enormt store forskelle på mennesker og samfundsdynamikker, og derfor kan statistikker ikke blot fortælle en hel historie. Hvis statistikken prøver, er det i bedste fald et stykke fra sandheden og i værste fald løgn” begrunder han.

Samtidig mener Stig Jensen, at den såkaldte klimakrise ikke er den eneste krise, der skal håndteres. Der er flere simultane kriser, der påvirker hinanden, og derfor skal der anvendes en flerfaglig tilgang til at skabe løsninger.

”Klimakrisen bliver ofte fokuseret på som den eneste krise. Men der er simultane kriser. Biodiversitetskrisen, fattigdomsskrisen, ulighedskrisen. Der er så mange forskellige kriser. Hvis man tror, at man laver løsningsforslag til klimakrisen, kan det forværre de andre kriser. Er klimakamp også klassekamp for eksempel? Der er det netop vigtigt at se det via en helhedsorienteret tilgang. Derfor skal vi bruge et helt orkestre af forskellige retninger og tænke tværfagligt. Vi er nødt til at skabe et overblik i stedet og have empati, ellers vil iværksættelse af løsninger på klimakrisen have negativ effekt”, mener Stig Jensen.

En forståelse af menneskers reaktioner

”Der skal være en mere politisk-økologisk tilgang. Der er mennesker, der agerer, og de har interesser. Det skal man tænke ind i løsningerne”, argumenterer Stig Jensen for.

Med en politisk-økologisk tilgang kan der skabes tværfaglige løsninger til håndteringen af de konsekvenser, klimaforandringerne har for mennesker. Der er for eksempel mange steder i Afrika, hvor der allerede kan ses konsekvenser af klimaforandringerne. Det skaber store politiske og samfundsstrukturelle ændringer, for eksempel ved migrationsstrømme:

”Migrationsstrømmene foregår i Afrika – alt imens vi snakker om, at vi ikke kan rumme migranterne. Men i samfundene i det globale syd har de dårligere forudsætninger for at tage imod migranter, men de har ligesom ikke noget valg. Vi kan lave et fort Europa, men det løser ikke de grundlæggende problemer, som verden står over for”, argumenterer Stig Jensen.

Der skal blandt andet laves politiske og juridiske bestemmelser som skal være med til at håndtere, at visse områder i verden bliver ubeboelige, og mennesker er nødsaget til at migrere. Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning hjælper dermed til at forstå, hvordan verden bedst skal håndtere disse strømninger.

“Klimakrisen bliver ofte fokuseret på som den eneste krise. Men der er simultane kriser. Biodiversitetskrisen, fattigdomsskrisen, ulighedskrisen. Der er så mange forskellige kriser. Hvis man tror, at man laver løsningsforslag til klimakrisen, kan det forværre de andre kriser”

Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet

Hvorfor handler regeringerne ikke?

Ved at vende blikket mod Australien, forklarer Lars Jensen hvorfor humaniora skal bidrage med forskning af menneskers handlinger i henhold til at lave klimaløsninger:

”Det er klimaforandringerne, der skaber voldsommere skovbrande i Australien, der breder sig ind i regnskoven. Australien er det OECD-land, man regner med bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Alligevel sidder der på syvende år en regering, der er fuldstændig tonedøv over for klimaforandringsspørgsmålet, som oveni købet går ind for udbygning af kulmineproduktionen. Hvis man skal forklare, hvordan det hænger sammen, er det rigtig god ide at spørge nogen, der arbejder mindst delvist humanistisk” argumenterer han.

Den naturvidenskabelige forskning har hermed sin begrænsning, da den for eksempel ikke kan forklare, hvorfor nogle politikere negligerer den viden og de beviser, den bringer frem.

Flerfaglighed for at skabe bæredygtige løsninger

De to eksperter argumenterer for nødvendigheden af en flerfaglig tilgang til klimaløsninger. Med afsæt i naturvidenskabelig forskning, er menneskelig adfærd essentielt at forstå i forhold til at skabe bæredygtige løsninger for de udfordringer, vi globalt set står foran de kommende år på grund af klimakrisen. Humanistisk forskning skal i den henseende være med i ligningen for at skabe bæredygtige løsninger.