- Ny politisk aftale om klimatilpasning - 17. maj 2020
- Danmark får to nye pilotnaturparker - 20. marts 2020
- Stor digital opbakning til corona-ramt klima-landsindsamling - 9. marts 2020
Det Økologiske Råd har sammenlignet partiernes udmeldinger om klimamål, og sammenligningen viser stor forskel i, hvor meget partiernes vil sænke CO2-udledningen inden 2030, og hvornår de ønsker, at Danmark skal være klimaneutral.
Det Økologiske Råd har sammenlignet de forskellige partiers udmeldinger om to centrale klimamål, nemlig målet for CO2-reduktioner i 2030 (i forhold til 1990) og målet for, hvornår Danmark skal være klimaneutral.
Undersøgelsen viser ifølge Det Økologiske Råd store forskelle i partiernes udmeldte ambitionsniveau. De fleste partier går videre end det overordnede EU-mål om 40 procent reduktion i 2030 og definerer en mere ambitiøs, national målsætning.
”Målsætningerne i 2030 kan give en indikation af, hvor presserende partierne ser klimaudfordringen og, om de reelt er klar til at gennemføre ambitiøs national klimapolitik indenfor den kommende valgperiode, ud over det vi er forpligtet til internationalt.” udtaler Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd i en pressmeddelelse.
Også i forhold til målsætninger om hvornår Danmark skal være klimaneutrale, er der forskelle.
I energiforliget fra juni 2018, som alle partierne i Folketinget tog del i, var der ifølge Det Økologiske Råd enighed om at Danmark skal arbejde hen i mod netto-nuludledning senest i 2050. Regeringspartierne, DF og S fastholder denne målsætning, mens de øvrige partier ønsker klimaneutralitet på et tidligere tidspunkt, skriver rådet .
Målsætningerne kan opfyldes via forskellige politikker, skriver Det Økologiske Råd. Eksempelvis har regeringen lagt op til, at Danmaks 2030-mål opnås delvist ved annullering af CO2-kvoter fra EU’s kvotehandelssystem. Der er også klimatiltag, der ikke indgår i de nationale opgørelser, som målsætningerne normalt omhandler, og som derfor ikke bidrager direkte til opfyldelse af målene. Det gælder f.eks. afgifter på internationale flyrejser og tiltag, der begrænser forbrug af klimabelastende, importerede varer.
”Målsætningerne giver et godt kvantitativt billede af de forskellige partiers ambitioner for reduktionen af vores nationale udledninger, men de bør ikke stå alene i vurderingen af partiernes klimapolitik. Målene i sig selv giver jo ikke forandringer, og det er derfor også vigtigt at forholde sig til, hvordan partierne vil opfylde målsætningerne, og om de ønsker yderligere tiltag, der er gode for klimaet, men som ikke opfanges i de officielle, nationale opgørelser”, siger Claus Ekman fra Det Økologiske Råd.
Figuren viser partiernes mål for året hvor Danmark skal være klimaneutral (venstre akse, grønne søjler) samt målet for reduktioner inden 2030 i procent siden 1990 (højre akse, blå cirkler). Grafik: Det Økologiske Råd
De fleste partier har ifølge Det Økologiske Råd hævet deres målsætninger i løbet af valgkampen, men det er usikkert om en kommende regering vil hæve målsætningen for 2030 til en kurs der er forenelig med opfyldelse af Parisaftalens mål om 1,5 graders opvarmning.
”Hvis man ikke mener at danskerne har en særlig ret til at udlede mere end andre mennesker og ikke vil satse på at nye teknologier som CCS pludselig kan løse problemerne senere, så bør vi nok nærmere reducere udledningerne med omkring 70% inden 2030.”, slutter Claus Ekman.
Kilde: Det Økologiske Råd/pressemeddelelse