Foto: Markus Spiske/Unsplash

Greta Thunberg taler i Kbh 25. maj

På invitation fra Dagbladet Politiken og Folkets Klimamarch går den verdensberømte 16-årige klimaaktivist, Greta Thunberg, på scenen den 25. maj, til Folkets Klimamarch i København.

Greta Thunberg har med sine skolestrejker for klimaet været med til at sætte klimaet allerhøjest på den internationale dagsordenen.

Thunberg rejser fra Stockholm til København dagen efter hun har medvirket i den globale klimastrejke 24. maj.

“Allerede før vi fik nyheden om, at Greta Thunberg ville tale, regnede vi med, at der ville komme flere end sidste år. Men nu er vi da helt sikre. Hun er nok den mest betydningsfulde unge stemme i dag, og jeg tror, hun især vil tiltrække mange unge deltagere. Så det er virkelig en milepæl, at hun kommer”, siger Jeppe Høstgaard Poulsen, der er en af arrangørerne af Folkets Klimamarch til dagbladet Politiken.

Greta Thunberg kæmper imod global opvarmning og for grøn omstilling med slagordene; “Skolstrejke for klimaet”.

Thunberg blev kendt verden over i august 2018, for at starte den første skolestrejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm.

Hun har fx også talt ved TEDx i Stockholm i november 2018. Tilbage i december talte hun ved FN’s Klimakonference, og hun blev januar 2019 inviteret til at tale ved World Economic Forum i Davos.

Læs mere om Greta Thunberg


Kilde: Politiken, Folkets Klimamarch, Den Grønne Studenterbevægelse m.fl.