“Vi vil kende levetiden på vores produkter – ikke mindst for klimaets skyld”

Af Vibeke Myrtue Jensen
Politisk rådgiver, Forbrugerrådet TÆNK

DEBAT I Forbrugerrådet Tænk har vi efterhånden i en del år arbejdet for, at vi forbrugeres varige forbrugsgoder skal kunne holde i længere tid.

Beklageligvis må vi konstatere, at den modsatte tendens gør sig gældende. Vores produkter holder i kortere og kortere tid, og den problematik er ikke blevet mindre aktuel i en tid, hvor menneskeskabte klimaforandringer står øverst på dagsordenen.

Vi oplever, at det både er dyrt og besværligt for forbrugere at reparere sine ting. Samtidig mangler forbrugeren oplysninger om levetiden på sine nye køb. Det er ærgerligt– både for vores pengepung, men i høj grad også for klimaet og miljøet.

Lad os tage en vaskemaskine som eksempel. Sådan en maskine kan købes i alle prisklasser. Købeloven giver to års reklamationsret. Så går maskinen i stykker efter tre år, så er der sjældent megen hjælp at hente. Forbrugerens incitament til at købe bedre kvalitet mindskes, hvis der alligevel ikke er garanti for at maskinen holder i mere end to år.

“Jeg tror, at forbrugerne ville være mere villige til at købe langtidsholdbare kvalitetsprodukter, hvis de i købet blev oplyst, at denne maskine forventes at holde i 15 år, og du kan få reservedele i den periode”

Vibeke Myrtue Jensen, Forbrugerrådet TÆNK

Det drejer sig om oplysning

Jeg tror, at forbrugerne ville være mere villige til at købe langtidsholdbare kvalitetsprodukter, hvis de i købet blev oplyst, at denne maskine forventes at holde i 15 år, og du kan få reservedele i den periode. Det vil være win-win for forbrugeren, miljøet og den producent, der producerer høj kvalitet.

Et studie fra den tyske miljøstyrelse har tidligere vist, at der i 2012 blev udskiftet dobbelt så mange vaskemaskiner på grund af en defekt, end tilfældet var i 2004.

Forbrugere, der gerne vil reparere og beholde sine produkter, møder adskillige benspænd. Vi har set i test, at mange komponenter ikke kan skilles ad. Det besværliggør reparation. Vi har også set, at tromlen i vaskemaskiner ofte er blevet lavet af plastik, hvor den tidligere var af metal. Det har medført en kortere holdbarhed. Man kan også komme ud for, at vaskemaskinen går i stykker, og så kan man ikke få oplyst, hvad fejlkoden betyder, eller at der mangler reservedele.

Nogle folk tilkalder en reparatør. På forhånd vil det koste et gebyr at få reparatøren ud, selvom det ikke giver garanti for, at maskinen kan laves. Hos reparatøren opstår næste problem. Hvis reparatøren ikke er fra samme firma som vaskemaskinen, kan der også blive problemer med at få oplyst fejlkoden og skaffe reservedele. Hvis reparatøren derimod kommer fra samme firma som vaskemaskinen, er det set, at reparatøren pludselig fungerer som en forlænget salgsafdeling og tilbyder nye maskiner.

“Reparatører skal tilbyde brugte reservedele, og uautoriserede værksteder skal have adgang til tekniske specifikationer. Det er godt med konkurrence på reparationsmarkedet”.

Vibeke Myrtue Jensen, Forbrugerrådet TÆNK

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk.